• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Almindelig borebille

Almindelig borebille

Man siger, at kært barn har mange navne. Det samme gør sig også gældende for visse skadedyr. Den almindelige borebille går nemlig også under navne som træorm, ligesom den også kan bryste sig af sit latinske navn Anobium Punctatum.

Udseende

Almindelig borebille
Almindelig borebille

Borebiller er genkendelige i deres udseende. Og du er sikkert stødt på den i dit hus eller din have, da den hører til blandt nogle af de mest almindelige skadedyr i Danmark. En voksen borebille er cirka 3 til 5 millimeter lang og er brun. Dens dækvinger er præget af synlige punktstriber, der gør den genkendelig.

Biologi og adfærd

Den almindelige borebille er en hyppig gæst i træværk, døde træer, træstolper, plankeværk og lignende steder i træ. Men billen viser sig kun i de lune sommermåneder i perioden fra juni til august. Navnlig i slutningen af juni til starten af juli er de især synlige og kan ses i store antal. Det er nemlig i denne periode, at de gnaver sig ud af deres puppehule, hvori de har ligget de foregående uger. Puppehulen findes lige under overfladen af træværket. Og det er herfra, de udviklede borebiller starter deres færd gennem et 1-2 millimeter stort flyvehul.

Den almindelige borebille hviler ikke på laurbærerne. Ganske kort tid efter at billerne er kommet frem fra deres puppehuler, begynder de at parre sig. Dette ske ofte i hunnens flyvehul, hvor hunbillen kan lægge mellem 20 og 60 æg.

Hunnen søger at lægge sine æg på beskyttede områder, der består af træ. Det betyder, at revner og sprækker i træværk eller døde træer er oplagte steder for æglægningen. Hun kan også lægge sine æg indenfor flyvehullet. Dog foretrækker hunnen at finde steder, hvor der er høj luftfugtighed. Det giver nemlig de mest optimale forhold for hendes æglægning.

Den almindelige borebilles æg er hvidlige. Fra dem udgår en klæbesubstans, der gør, at æggene kan sidde godt og forsvarligt fast på underlaget, hvor hunnen vælger at lægge dem. Efter omtrent 3 til 4 uger klækker æggene små hvide borebillelarver, hvorefter de små larver gnaver sig længere ind i træet, i takt med at de gennemgår deres fuldes udvikling.

Borebillelarverne lever udelukkende inde i deres huller i træet, hvor deres fulde udvikling foregår. Og denne udvikling er en langsommelig proces, der under normale omstændigheder varer mellem 2 og 3 år. Men faktisk kan det tage helt op til 8 år for borebillelarven at gennemgå sin fulde udvikling. Her spiller dens miljø en stor rolle, da fugtighed, træets beskaffenhed og temperaturer er nogle af de mange faktorer, der kan have indflydelse på udviklingen i både positiv såvel som negativ retning.

Skal temperaturerne være i borebillelarvens favør, bør den ligge omkring 22 til 23 grader, ligesom den relative fugtighed helst skal ligge omkring 100%, hvilket svarer til et vandhold i træet på cirka 30%. Disse forhold sikrer de bedste betingelser for en hurtig udvikling. Sænkes vandindholdet i træet til under 11%, vil borebillelarvens udvikling helt ophøre. Dette er også årsagen til, at angreb fra den almindelige borebille er sjældne i nyere huse, hvor indeklimaet er sundt og luftfugtigheden lav.

Skade

Det er ingen tvivl om, at den almindelige borebille efterlader sig skadelige spor, der er særdeles synlige. For i takt med at larverne bliver større, vil de gnave sig længere ind træet og dermed udvide deres boregange. Det resulterer i små huller i træværket. Og er der tale om et kraftigt angreb, kan træet blive svækket.

Den almindelige borebille kan bosætte sig i alle former for træ og træværk, men det er navnlig bløde træsorter samt masonit og krydsfinerplader, som borebillen foretrækker. Heldigvis er borebillelarven udvikling langsommelig, hvorfor der er stor sandsynlighed for, man kan nå at bekæmpe dem, inden de laver for stor ravage, og træværket bliver svækket.

Forebyggelse og bekæmpelse

Den almindelige borebille trivedes bedst i høj luftfugtighed. Derfor kan du begrænse skaderne fra dem ved at holde dit indeklima tørt og gennemvarmet. Er et møbel angrebet, kan du placere det i tørre omgivelser, hvor der er varmt, og god ventilation. Så dør angrebet af sig selv.

Er der tale om mindre genstande, der er udsat for en angreb, kan de placeres i en fryser i nogle dage, hvilket vil standse udviklingen af borebillen.

Der findes også forskellige former for remedier til bekæmpelse af borebiller, der kan købes i byggemarkeder, hos farvehandlere, trævarehandler med videre. Disse produkter påsmøres med pensel eller sprøjte over en periode, indtil angrebet er ophørt.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel