Latin: Callidium violaceum
Violbukken er et skadedyr, der hører til træbukkene, som er kendetegnet med sin store størrelse. Selve navnet refererer til billens kraftige følehorn, hvor buk refererer til en gedebuk.
Udseende
De voksne violbukke er lette af genkende på baggrund af sin smukke violblå farve. Derimod er larverne svære at skelne fra hinanden, idet de fremstår som blege, trinde eller flade larver. Derudover er larverne bredere fortil, hvor de har kraftige og mørke kindbakker.
En fuldvoksen violbuk er udstyret med læggerør i bagenden, der anvendes til at lægge og anbringe æg i revner og sprækker.
Violbukkens biologi og adfærd
Skadedyret lægger kun sine æg i nåletræer i udgåede eller fældende stammer, der fortsat er beklædt med bark.
Larverne lever i laget mellem bark og ved, og de vil altid bevæge sig inde under overfladen. Larverne bevæger sig i gange, og disse kan ses som furer i veddet som en fin stribning. Disse gange er spor efter de kraftige kindbakker, som larverne udvikler. Ligeledes vil der kunne findes boremel fra larverne i disse gange, som er ekskrementer fra disse. Boremelet er nemt at skelne fra husbukkens larver, idet husbukkens ekskrementer er lysegule.
Udviklingen fra larve til fuldvoksen violbuk tager i gennemsnit 1-2 år. Når larven er fuldt udviklet, vil den gnave en 3-5 cm lang gang ind i veddet, hvorefter den forpupper sig i et udvidet kammer. Dette lukkes til med grove træspåner. Den færdigudviklede violbuk bevæger sig ud gennem barken i et ovalt flyvehul på cirka 6×4 mm.
Typisk vil flyvetiden for dette skadedyr være mellem juni og august måned, men i nåletræsbrænde vil de kunne lokkes frem af varmen hele året rundt. Der kan forekomme nye generationer fra skadedyret, indtil hele barklaget er fuldt udnyttet.
Skade
Træbuk er grundlæggende et skadedyr, som mange danskere frygter. Dog er det ikke violbukken, som er værd at frygte, da det typisk er husbukken, der er et alvorligt skadedyr. Violbukken er i langt de fleste tilfælde helt uskadelige at have i boligen. Dog angriber violbukke altså barken i træer, men angrebet kan ikke brede sig til afbarket træ. Skaden har ingen betydning for træet bæreevne og vil typisk have en praktisk betydning i forhold til træplader, der er beklædt med bark. Her kan skadedyret gnave sig ud gennem pladerne.
Skaden vil blive alvorlig på disse plader, hvis bly- eller paptage er lagt direkte ovenpå det barkbeklædte træ. Her kan hullerne resultere i, at vandet kan sive ind gennem taget, og dermed kan det forårsage en øget risiko for råd eller svamp.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvis du gerne vil undgå et angreb af violbukke i nåletræer, bør træet anvendes uden bark eller være afbarket. Der er dog sjældent grund til at foretage en bekæmpelse, idet angrebet vil dø af sig selv, når laget mellem bark og ved er ædt op. Vil du gerne slippe af med violbukke, kan det være bedst at fjerne alle barkrester. Er plader påsat direkte på barkbeklædt træ, vil det være vanskeligt at forebygge et potentielt angreb. Her vil du komme til at volde mere skade, end hvad violbukkene kan forårsage. I stedet er det ofte tilstrækkeligt at reparere flyvehullerne i takt med, at disse forekommer. Angrebet vil dermed også uddø efter sig selv.