Frømøl
Latin: Hofmannophila pseudospretella
Det lille frømøl er især kendt for at kunne angribe og leve i mange ting. Men ofte foretrækker frømøllet at angribe fuglereder, hvor det kan leve af såvel redemateriale som rester af fuglenes foder.
Udseende
Frømøllet kan blive op til 1,5 centimeter langt. Møllet har en nærmest bronzebrun nuance, mens dets forvinger er præget af nogle små mørke pletter, der er ret tydelige i udtrykket. Frømøllets larver kan blive helt op til 2 centimeter lange. Deres kroppe har en hvidlig farve, mens deres hoveder er mørkebrune.
Biologi og adfærd
Når frømøl-hunnen lægger sine æg, gør hun det enkeltvis. Og har hun omstændighederne i sin favør, kan hun lægge op til 5-600 æg i sin levetid. Larverne har ikke specielt travlt med at komme ud af starthullerne, og deres larveudvikling går langsomt. Samtidig spiller faktorer som temperatur og fugtighed en stor rolle i forhold til hastigheden på deres udvikling.
Udviklingen af larverne kan endda gå helt i stå, hvis deres vilkår ikke er ordentlige. Det betyder, at larverne går i hvilefase. De forbliver i denne fase og genoptager først deres aktiviteter igen, når deres vilkår atter er gunstige. Det er især udtørring, der kan have en negativ effekt på larvernes udvikling. Deres følsomhed over for udtørring betyder, at deres udvikling ikke kan gennemføres, hvis luftfugtigheden ligger under 80% konstant.
Frømøl med udfoldede vinger
Frømøl med sammenfoldede vinger
Når larven forpupper sig og forvandler sig fra larve til voksent møl, sker det i en brunlig kokon, der har form som en torpedo. Under normale omstændigheder vil der kun udklækkes én generation af frømøl om året.
Skade
Fuglereder er som beskrevet populære mål for frømøllet at slå sig ned. Her kan de ernære sig af fuglenes foderrester og redemateriale. Men undertiden kan et frømøl også forvilde sig indenfor i beboelsen. Et sådant besøg er ikke noget at frygte i nyere boliger, hvor indendørsforholdene forhåbentligt lever op til gældende standarder. Frømøllet kan nemlig ikke udgøre den store skade på hjemmet, hvis forholdene i boligen ellers er tilstrækkeligt tørre.
Er der fugt i boligen, kan frømøllet dog godt forårsage ravage. Det kan nemlig angribe fugtige lædervarer, såsom bogbind eller møbler, ligesom det kan angribe fugtige korkpropper i fugtige vinkældre eller materialer af kork generelt. Men frømøllet stopper ikke her. Uldne tekstiler, som er blevet opbevaret for fugtigt, kan også udgøre et solidt måltid for frømøllet.
Endnu værre står det til, hvis frømøllene angriber kornlofter og frølagre eller andre steder, hvor der opbevares forskellige former for plantematerialer. Eksempelvis fugtige foderstoffer, mel, gryn eller tørmælk. Her kan frømøllet hurtigt gøre stor skade på beholdningen.
Forebyggelse og bekæmpelse
Når det handler om at holde frømøl fra bygninger, bør strategien hvile på forebyggelse. Frømøllet vil nemlig søge efter fugtige fødekilder og områder. Derfor kan man undgå angreb ved at sørge for tørre opbevaringsforhold for både tekstiler, frø, korn, foderstoffer og lignende.
Er korn, frø eller foderstoffer blevet angrebet af frømøl, bør man hurtigst muligt få det tørret. Det er muligt at pudre bunkens overflade med et specialinsektpudder, der er godkendt til dette formål, og som vil dræbe de larver, der søger op mod overfladen, samt de æglæggende frømøl-hunner. Et insektpudder kan også benyttes til at pudre sprækker, revner, fodpaneler samt undersiden af gulvtæppet med. Mindre angreb kan normalvis bekæmpes med nedfrysning. Ved angreb i tekstiler er der flere metoder, der kan tages i brug. Her kan man vælge at nedfryse, vaske, rense eller støvsuge en angreben vare. Gulvtæpper bør støvsuges grundigt og behandles med et flydende mølmiddel, der sprøjtes på området.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra:
Statens Skadedyrslaboratorium - DPIL.DK
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"