Latin: Mus Musculus, Apodemus Flavicollis m.m.
Der er typisk kun to forskellige typer mus, som forvilder sig indenfor og rent faktisk bliver der. Det er husmusen, Mus musculus, og halsbåndmusen, Apodemus flavicollis. Selvom der i Danmark eksisterer flere arter mus, kommer disse sjældent ind i hjem, og hvis de gør, vil de gerne udenfor igen, da de ikke trives indendørs.
Husmusen og halsbåndmusen kan dog skabe rigelig ravage, da de begge er meget adrætte arter, som nemt kan snyde sig ind gennem små huller og overvintre i boliger og andre bygninger.
Udseende
Ethvert menneske vil nok kunne genkende både husmus og halsbåndmus, men der er dog et par forskelle i udseende på de to arter. En husmus kan enten være mørkegrå over hele kroppen eller mørkegrå kun på hoved og ryg, hvor undersiden er lysere i farven. Den ensfarvede findes typisk i Sydjylland, hvor den med lysere underside findes i resten af landet.
Husmusen har en kropslængde på mellem 6 og 10 cm, samt en hale på mellem 7 og 10 cm. Den vejer mellem 12 og 28 gram. Dens ekskrementer er 3-6 mm lange, spidse og oftest sorte.
Halsbåndmusen er derimod mørkebrun på oversiden (ryg, ører og hoved), hvor undersiden (mave, bryst og kæbe) er helt hvid, med undtagelse af en gulbrun stribe tværs over brystet lige over forpoterne. Deraf har den sit navn, halsbåndmus, da det kan ligne et brunt halsbånd, som ligger rundt om halsen på den. Halsbåndmusen er desuden lidt større end husmusen. Den en har kropslængde på mellem 8 og 13 cm, samt en hale på mellem 9 og 13 cm. Den vejer mellem 12 og 55 gram. Dens ekskrementer er helt lig husmusens; 3-6 mm lange, spidse og oftest sorte.
Begge arter har de runde ører, den spidse snude og den lange tynde hale, som man ellers kan genkende mus på.
Biologi og adfærd
Husmusen kan findes i hele landet, og de lever typisk mere udenfor om sommeren. Om efteråret søger de indenfor, hvor der er varmere, og det er her, de kan forvolde problemer for mennesker. De bor dog gerne i nærheden af mennesker både sommer og vinter, da der i nærheden af mennesker er mulighed for masser af fødekilder. Man lægger typisk mærke til husmus i hjemmet omkring september. Husmus kan desuden formere sig hele året, hvilket er en god grund til ikke at lade dem blive i ens hjem.
Halsbåndmusen ses sjældent i Vestjylland, men kan ellers findes over hele landet. Halsbåndmus holder af skovområder, så bor man i nærheden af skov, er der større sandsynlighed for både at se og have problemer med halsbåndmus. Halsbåndmus kommer som oftest først indenfor i slutningen af november. Desuden formerer halsbåndmusen sig sjældent indendørs, selvom de dog stadig bygger reder til egne behov. De er desuden mere aktive gæster, der ofte bevæger sig meget, når deres forråd er sluppet op.
Skade
Både husmus og halsbåndmus er altædende, hvilket kan blive et stort problem, når de søger indenfor i hjem. De foretrækker dog kornprodukter og diverse slags frø, så man kan særligt finde dem i nærheden af dette. Dog har man også observeret husmus og halsbåndmus, der spiser stearin, sæbe og lignende. Mus er dog ikke særligt høflige, når de spiser, og størstedelen af skaden forekommer i forbindelse med al den ødelæggelse, som de forvolder, og altså ikke blot på grund af de spiste fødevarer og stearinlys.
Foruden at spise af ens varer i køkkenet tager husmus og halsbåndmus nemlig også fat i forskellige tekstiler, såsom gardiner, møbelpolstring og sengelinned, og bygger efterfølgende reder af dette. De gnaver også i træværk, da dette også kan bruges til at bygge rede af. Ikke en gang ledninger er sikre; husmus og halsbåndmus gnaver nemlig gerne i diverse elektriske installationer i søgen efter redemateriale. Dette er nok et af de største problemer, da det kan være til stor farer, hvis mus får gnavet hul i elektriske installationer, da det kan resulterer i kortslutninger og brand i bebyggelser.
Både husmusen og halsbåndsmusen forurener med deres urin og ekskrementer. Det kan give en ubehagelig lugt i bebyggelser, hvis mus har taget ophold. Deres afføring kan desuden indeholde diarefremkaldende smittestoffer og musene kan sprede smitte fra urene til rene områder i boliger og bebyggelser.
Desuden kan især husmusen være til særligt stort besvær for selv de, der bor i lejlighed. Begge arter kan snildt kravle op ad ru mure, men især husmusen kan komme ind af selv de mindste huller – ned mod blot 7 mm i diameter. Derfor er der også risiko for, at lejlighedsbyggerier får problemer med mus.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det er yderst svært at forebygge mod mus, da de ganske enkelt er for smidige. Almindelig sund fornuft bør dog altid bruges. Kældervinduer bør holdes lukkede, nedløbsrør bør udstyres med afskærmning, og madvarer bør opbevares forsvarligt.
Huller og sprækker større end 5 mm bør lukkes eller spærres med metalnet, metalplader eller lignende, som musene ikke kan trænge igennem.
Undgå at give musene adgang til mad og vand; det gælder for eksempel fuglefodring og fuglebade, der ofte også tiltrækker mus. Almindeligvis benyttes der fælder til at bekæmpe mus. Dette kan både være smækfælder, der dræber musen, og levende-fangende fælder. Desuden kan man også benytte sig af gift udendørs, som påføres langs husets sokkel. På denne måde afskrækkes musene fra at kravle op og ind. Gift bør dog benyttes forsvarligt, så børn og kæledyr ikke kommer til skade.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"