Vi kender nok alle fluen, som findes i stuer verden over, og som er utroligt udbredt. På latin hedder stuefluen Musca domestica, og den kommer oprindeligt fra Sibirien. Stuefluen er en meget gammel art, og man mener, at den kom til Danmark helt tilbage i jernalderen. Det er altså et insekt, der har været en del af os danskeres liv i meget lang tid.
Udseende
Den gråfarvede stueflue er cirka 6-8 mm lang. Den kan kendes ved at have fire sorte striber på ryggen og sorte og orange partier på bagkroppen. Fluelarven er hvid og cirka lige så lang som den voksne flue. Larverne går fra at komme ud af ægget til at blive indhyllet i en puppe, når de er blevet fuldvoksne. Når de har været i puppen i et par dage, bevæger de sig langs vægge og sprækker til mørke kroge i stalden, eller hvor de ellers er. Når de har fundet en mørk krog, udvikler og udfolder de deres vinger. Efter et døgns tid kan fluerne flyve, æde og parre sig.
Biologi og adfærd
Stuefluen lever ofte steder, hvor der findes gødning og mødding, hvilket eksempelvis findes på landbrug og lignende. Grunden hertil er blandt andet, at gødning er det perfekte sted for fluen at lægge sine æg og efterlade de små larver, når de er klækket. Flueklækningen sker typisk fra maj til september. Fluelarverne lever nemlig bedst i den temperatur, der findes inde i gødning fra eksempelvis svin og kalve. Grunden til, at de også findes i byerne, kan være, at fluerne også kan lægge æg i organisk affald, som vi ser i køkkenaffaldet.
En stueflues liv foregår primært omkring fluens lugte- og synssans. Den er meget interesseret i alle lugte og syn, den møder på sin vej. Derudover bevæger stuefluen sig rundt i et forsøg på at finde føde, og her er det især smagssansen, der spiller ind. Så længe fluen er sulten, flyver den rundt med sin snabel fremme for at smage på alt, den kommer i nærheden af. Stuefluens færden er altså oftest bestemt af dens sanser og dens søgen efter mad og smage. Her er det også vigtigt at bemærke, at fluen kan flyve forholdsvist langt, set i forhold til dens lille størrelse.
Fluen tygger ikke maden, men spytter på det den skal spise og slubre derefter en blanding af spyt og halvfordøjet næring i sig.
Fluen har et enormt formeringspotentiale. En voksen hun lægger mellem 100-120 æg fordelt på 1-6 gange. Udviklingen fra æg til voksen tager mellem 1-2 uger om sommeren.
Skade
Stuefluen er kendt som at være et fredeligt insekt, men hvis der findes mere end blot en enkelt flue derhjemme, kan man hurtigt blive træt af dens summen. En gængs opfattelse af fluen er også, at den skaber en uhygiejnisk stemning, der hvor den befinder sig. Hvis man er i et hjem med mange fluer, tænker de fleste nok, at huset er uhygiejnisk på den ene eller anden måde, idet fluer som nævnt almindeligvis også lever på landet i gødning og lignende. Stuefluen kan da også sprede smitte, bl.a. den diarrefremkaldene bakterie campylobacter. Smittespredningen er dog et meget lille problem herhjemme.
Ofte er stuefluen til størst gene i huse, der ligger i nærheden af landbrug. Nedenfor kan der læses mere om, hvordan man bekæmper stuefluen i hjemmet.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvis man ikke ønsker, at stuefluen skal flyve rundt derhjemme, er der flere muligheder for forebyggelse og bekæmpelse af fluen. Hvis man som nævnt tidligere har store gener ved fluer i nærheden af et landbrug, kan man forebygge indtoget af fluer i hjemmet ved at sætte insektnet op foran døre og vinduer. Det er selvfølgelig kun relevant om sommeren, når man har døre og vinduer åbne. Der findes flere forskellige metoder til at bekæmpe stuefluerne, hvis de alligevel er kommet ind i huset. Man kan eksempelvis bruge lysfælder, der lokker fluerne ned i en beholder ved at tiltrække dem med lyset. Så er de fanget i beholderen eller dør på grund af den elektriske spænding, der findes i nogle lysfælder. En anden måde, hvorpå man kan bekæmpe dem, er ved at anskaffe sig fluepapir med en form for lokkemiddel eller gift, som er klæbet til papiret. På den måde bliver fluen både tiltrukket og fanget af det klæbrige papir.