Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Stuefluer

Stuefluer

Vi kender nok alle fluen, som findes i stuer verden over, og som er utroligt udbredt. På latin hedder stuefluen Musca domestica, og den kommer oprindeligt fra Sibirien. Stuefluen er en meget gammel art, og man mener, at den kom til Danmark helt tilbage i jernalderen. Det er altså et insekt, der har været en del af os danskeres liv i meget lang tid.

Udseende

Den gråfarvede stueflue er cirka 6-8 mm lang. Den kan kendes ved at have fire sorte striber på ryggen og sorte og orange partier på bagkroppen. Fluelarven er hvid og cirka lige så lang som den voksne flue. Larverne går fra at komme ud af ægget til at blive indhyllet i en puppe, når de er blevet fuldvoksne. Når de har været i puppen i et par dage, bevæger de sig langs vægge og sprækker til mørke kroge i stalden, eller hvor de ellers er. Når de har fundet en mørk krog, udvikler og udfolder de deres vinger. Efter et døgns tid kan fluerne flyve, æde og parre sig.

Biologi og adfærd

Stuefluen lever ofte steder, hvor der findes gødning og mødding, hvilket eksempelvis findes på landbrug og lignende. Grunden hertil er blandt andet, at gødning er det perfekte sted for fluen at lægge sine æg og efterlade de små larver, når de er klækket. Flueklækningen sker typisk fra maj til september. Fluelarverne lever nemlig bedst i den temperatur, der findes inde i gødning fra eksempelvis svin og kalve. Grunden til, at de også findes i byerne, kan være, at fluerne også kan lægge æg i organisk affald, som vi ser i køkkenaffaldet.

En stueflues liv foregår primært omkring fluens lugte- og synssans. Den er meget interesseret i alle lugte og syn, den møder på sin vej. Derudover bevæger stuefluen sig rundt i et forsøg på at finde føde, og her er det især smagssansen, der spiller ind. Så længe fluen er sulten, flyver den rundt med sin snabel fremme for at smage på alt, den kommer i nærheden af. Stuefluens færden er altså oftest bestemt af dens sanser og dens søgen efter mad og smage. Her er det også vigtigt at bemærke, at fluen kan flyve forholdsvist langt, set i forhold til dens lille størrelse.

Fluen tygger ikke maden, men spytter på det den skal spise og slubre derefter en blanding af spyt og halvfordøjet næring i sig.

Fluen har et enormt formeringspotentiale. En voksen hun lægger mellem 100-120 æg fordelt på 1-6 gange. Udviklingen fra æg til voksen tager mellem 1-2 uger om sommeren.

Skade

Stuefluen er kendt som at være et fredeligt insekt, men hvis der findes mere end blot en enkelt flue derhjemme, kan man hurtigt blive træt af dens summen. En gængs opfattelse af fluen er også, at den skaber en uhygiejnisk stemning, der hvor den befinder sig. Hvis man er i et hjem med mange fluer, tænker de fleste nok, at huset er uhygiejnisk på den ene eller anden måde, idet fluer som nævnt almindeligvis også lever på landet i gødning og lignende. Stuefluen kan da også sprede smitte, bl.a. den diarrefremkaldene bakterie campylobacter. Smittespredningen er dog et meget lille problem herhjemme.

Ofte er stuefluen til størst gene i huse, der ligger i nærheden af landbrug. Nedenfor kan der læses mere om, hvordan man bekæmper stuefluen i hjemmet.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man ikke ønsker, at stuefluen skal flyve rundt derhjemme, er der flere muligheder for forebyggelse og bekæmpelse af fluen. Hvis man som nævnt tidligere har store gener ved fluer i nærheden af et landbrug, kan man forebygge indtoget af fluer i hjemmet ved at sætte insektnet op foran døre og vinduer. Det er selvfølgelig kun relevant om sommeren, når man har døre og vinduer åbne. Der findes flere forskellige metoder til at bekæmpe stuefluerne, hvis de alligevel er kommet ind i huset. Man kan eksempelvis bruge lysfælder, der lokker fluerne ned i en beholder ved at tiltrække dem med lyset. Så er de fanget i beholderen eller dør på grund af den elektriske spænding, der findes i nogle lysfælder. En anden måde, hvorpå man kan bekæmpe dem, er ved at anskaffe sig fluepapir med en form for lokkemiddel eller gift, som er klæbet til papiret. På den måde bliver fluen både tiltrukket og fanget af det klæbrige papir.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel