Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

  • Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL
You are here: Home / DPIL / Glimmerbøsser

Glimmerbøsser

Den små glimmerbøsser tilhører slægten af glansbiller, også kaldet Meligethes. Glimmerbøssen med det latinske navn Meligethes aeneus er almindelig i Danmark, hvor den hører blandt de skadedyr, der udgør den betydeligste skade i rapsmarkerne – navnlig i vårraps.

Glimmerbøsse
Glimmerbøsse

Udseende

Den lille glimmerbøsse er en petit lille glansbille på blot to millimeter. Dens farve er mørk med en metalagtig glans, der sædvanligvis er grønlig.

Biologi og adfærd

Når temperaturerne er lune, kan man opleve glimmerbøsserne flyve rundt i endog særdeles store antal. Ligesom mange andre insekter, så tiltrækkes billen af gule farver. Er man iklædt gult tøj, er det derfor en åben invitation til glimmerbøsserne, der vil lande på én i stort antal.

I vintermånederne overvintrer de fuldvoksne glimmerbøsser i jordens øverste 10 centimeter. Mens de overvintrer, kan de tåle temperaturer helt ned til -12°C. Når foråret melder sin ankomst, begynder de at komme frem fra deres skjul. Når temperaturen nærmer sig de 12°C, begynder de så småt at foretage flyveture på kortere stræk, mens de – når temperaturen har passeret 15°C – begynder at flyve længere afstande. Målinger af glimmerbøssernes flyvninger har vist, at den kan flyve så langt som 10 kilometer, mens den gennemsnitlige flyvetur dog mere ligger i omegnen af en til tre kilometer.

Glimmerbøsserne lever af blomsterstøv og pollen, hvorfor de flyver rundt på besøg i mange forskellige planter. Om foråret hører særligt mælkebøtterne og de korsblomstrede arter til blandt glimmerbøsserne foretrukne spisesteder, mens de senere på sæsonen gerne gør indtog i rapsmarkerne. Her spiser de først af knopperne og derefter blomsterne.

Det er også blomsterne, der udgør fundamentet for hunnernes æglægning. Hunnen lægger sine æg på blomsterknopperne, hvorefter larverne lever i overvejende grad af blomsterstøvet derpå. Et besøg fra den lille larve kan dog have en negativ effekt, idet den kan udhule frøanlægget på blomsten, så den ikke kan sætte frugt.

En glimmerbøssehun kan lægge op til 100 æg. Larverne udklækkes efter en uge, hvorefter den følgende larveudvikling varer omkring tre uger. Når larverne er fuldt udvoksede, lader de sig falde til jorden. Her graver de sig ned og fortsætter deres forvandling til bille. Denne proces varer i cirka yderligere tre uger.

Skade

Larven kan som beskrevet forårsage en del problemer, da den kan skade afgrøder ved at ødelægge frøanlægget. Det kan have stor økonomisk betydning i forhold til en lang række landbrugsafgrøder som eksempelvis raps.

Forebyggelse og bekæmpelse

I tilfælde af angreb fra glimmerbøssen i landbrugsafgrøder eller i prydplanter anbefales det at søge råd og vejledning hos en land- eller havebrugskonsulent. Undertiden kan glimmerbøssen også forvilde sig indenfor, eksempelvis gennem en buket friskplukkede blomster fra haven. I hjemmet gør glimmerbøssen dog ingen skade, så det er ikke nødvendigt at iværksætte videre bekæmpelse. Eventuelle vildfarne gæster kan let fjernes med en støvsuger.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bl.a. bøgerne:
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Til toppen

    Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel