Snyltehvepse er en særdeles artsrig hvepsegruppe i Danmark med omkring 5.000 forskellige arter. På latinsk kaldes snyltehvepse for Hymenoptera. Selvom arterne alle går under navnet snyltehvepse, er der alligevel stor forskel på dem.
Udseende
Fællestrækket for alle arterne er, at hunnerne besidder en læggebrod, og både hunner og hanner har hvepsetalje. Følehornene er typisk meget bevægelige og lange. Dog varierer arterne meget i både størrelse og farve. Nogle er yderst små med blot 1,5-2 mm, mens andre artstyper er noget større med 15-20 mm. Nogle af snyltehvepsene er gulbrune eller metalskinnende, mens andre næsten er helt sorte – eventuelt med diverse former for aftegninger.
Ønskes det at kende arterne fra hinanden, er det altså især størrelsesmæssige forhold og farver, der skal ses på.
Biologi og adfærd
Når snyltehvepse er larver, lever de i eller på leddyr som snyltere. Dette er også grunden til, at hvepsen har fået sit navn. Er snyltehvepsen derimod voksen, lever den af nektar fra honningdug og blomster.
Når hunnerne lægger æg, anbringes det i offeret via læggebroden. Hvordan hunnen udser sit offer, varierer fra snyltehvepseart til snyltehvepseart. Små arter af snyltehvepse anbringer æg i klannerlarver eller borebillelarver, mens andre vælger at snylte på bladlus. Af de større snyltehvepsearter vælger hunnerne i stedet at snylte på træhvepselarver eller sommerfuglelarver.
Skade
Der er ikke nogen snyltehvepsearter, der kan skade inventar eller huse. Faktisk bruges mange af arterne til biologisk skadedyrsbekæmpelse på gårde, i plantager, haver og drivhuse.
Dog kan enkelte arter stikke med læggebroden – det sker yderst sjældent. Hvis det sker, skyldes det som regel, at man ved en fejl klemmer dem.
Forebyggelse og bekæmpelse
Hvis der i boligen optræder et stort antal af snyltehvepse, skyldes det som regel, at der står noget, som allerede er angrebet af insekter. Her vil snyltehvepsene altså dukke op som ophav deraf. Dette er f.eks. i forbindelse med brænde eller plantemateriale, som er opbevaret indendørs i en længere periode.
Hvis du ikke har mulighed for at lokalisere oprindelsesstedet, kan snyltehvepsenes tilstedeværelse eventuelt omhandle borebilleangreb i træværket på huset. Dog kan man også komme ud for, at snyltehvepsene blot har forvildet sin vej ind i boligen.
Idet snyltehvepsene ikke er skadelige, men faktisk har mulighed for at agere som nyttedyr, er der ingen grund til bekæmpelse af dem. Oplever du, at snyltehvepsene optræder i så stort antal, at de virker generende, må du prøve at finde oprindelsesstedet – typisk diverse plantemateriale eller brænde.
Så snart oprindelsesstedet fjernes og eventuelt sprøjtes med insektspray, vil snyltehvepseproblemet i langt de fleste tilfælde være løst. Sørg for at anvende en insektspray, som netop er udviklet til at bekæmpe flyvende insekter. Derudover skal du også sørge for at følge vejledningen på etikken nøje. På denne måde er du sikker på, at du bekæmper snyltehvepsene på korrekt vis. Skyldes hobetallet af snyltehvepse borebilleangreb, skal du bekæmpe borebillen og ikke snyltehvepsen. Idet borebillen bekæmpes og fjernes fra området, vil snyltehvepsene som regel finde et andet sted at opholde sig. Derfor er det vigtigt, at du finder grunden til snyltehvepsenes ophold i området, sådan du kan bekæmpe dem på den rigtige måde.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"