• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Husedderkop

Husedderkop

I slægten af Tegenaria – også kaldet husedderkoppen – findes der mange forskellige arter. Husedderkoppen hører til blandt de største edderkopper i Danmark. Den har et lidt blakket ry som en farlig skikkelse, da den undertiden uberettiget bliver sidestillet med tropiske fugleedderkopper. Men selvom husedderkoppen kan virke stor og skræmmende, så er den faktisk ganske ufarlig for mennesker.

Stor husedderkop
Stor husedderkop

Udseende

Husedderkoppen hører som beskrevet til blandt vores største edderkopper her i Danmark. Selve kroppen kan blive mellem 10-18 millimeter lang, mens edderkoppens ben kan blive helt op imod 35 millimeter. Disse mål resulterer samlet set i en længde på mellem 8-10 centimeter, hvilket utvivlsomt tjener til at opretholde dens – for nogen personer – skrækindjagende udseende. Kroppen på husedderkoppen kan variere fra brun til næsten sort alt efter art med et karakteristisk mønster på bagkroppen.

Biologi og adfærd

Husedderkoppen er nataktiv og lever udendørs som rovdyr. I sommerperioden lever husedderkoppen i sit fangnet, som den gerne spinder i et hjørne. Edderkoppen foretrækker at spinde sit spind i læ i uforstyrrede kroge, da spindet ikke tåler regn. Derfor er krybekældre, stengærder, under tage og lignende steder ideelle mål for husedderkoppens fangnet.

I spindet sidder den klar til at pågribe forbipasserende insekter. Edderkoppens net består ud over selve fangnettet af et sammensurium af støttetråde samt et lille tragtformet rør, kaldet retræten. Navnet er ikke taget ud af den blå luft, da den anvender røret til at gemme sig i.

Modsat spind fra andre edderkoppearter, som eksempelvis korsedderkoppen, så er trådene i husedderkoppens spind ikke klæbrige. Derimod fungerer husedderkoppens fangstteknik ved, at et lille insekt eller flue forvilder sig ind i spindet og vikler sig fortumlet ind i trådene. Insektets anstrengelser for at vikle sig fri skaber rystelser i spindet, hvilket varsler husedderkoppen. Den sidder klar i sin retræte og kan nu fare ud på spindet og overmande sit offer.

Husedderkopperne parrer sig i perioden maj-juni. Edderkoppehunnen lægger derefter omkring 50 æg, som hun anbringer i et linseformet ægspind, der placeres i retræterøret eller i dets umiddelbar nærhed. Ægspindet dækkes med støv og desuden af eventuelle rester fra edderkoppens måltider.

Det er muligt at træffe de voksne edderkopper hele året rundt. Men det er ofte om efteråret, at man kan støde på dem, efter de har forladt deres sommerresidens. De vil for det meste søge mod kældre eller lofter, men enkelte kan også forvilde sig ind i beboelsen. Men et tørt hjem udgør ikke det bedste levested for en husedderkop.

Husedderkoppen kan blive op til 7-8 år.

Skade

Det er mange, der er bange for husedderkoppen grundet dens størrelse. Også selvom dens størrelse mest er et optisk bedrag forårsaget af de lange ben. Men husedderkoppen er som beskrevet på ingen måde farlig for mennesker. Nogen mennesker bliver dog skræmt af den og folk med edderkoppefobi kan blive helt paralyseret og handle irrationelt hvis de ser en husedderkop. Et eventuelt bid fra en husedderkop kan være smertefuldt, men giften er ikke farlig for mennesker. Husedderkopper gør altså igen skade. Snarere tværtimod. I lighed med andre arter af edderkopper, er husedderkoppen et nyttedyr, idet den spiser fluer, insekter og andre lignede smådyr.

Forebyggelse og bekæmpelse

Eftersom husedderkoppen ikke er til skade, men snarere er til gavn, er der ingen grund til at bekæmpe dem. Nogle mennesker lider dog af en så voldsom angst for edderkopper, at det er umuligt for dem at være i eget hjem, hvis der bor en edderkop under samme tag. Her kan man ty til at bekæmpe dem.

Hvis man ønsker at forebygge mod edderkopper, er kampen nærmest tabt på forhånd. Der findes nemlig ingen metoder, hvormed man kan undgå, at en enkelt edderkop forvilder sig ind i huset i ny og næ. I stedet kan man fange edderkopperne enkeltvis med en serviet eller en støvsuger, når de dukker op i hjemmet. Det er også muligt at fange edderkoppen under et glas og efterfølgende slippe den ud i det fri. Er tanken om besøg af edderkopperne alt for uudholdelig, kan man sætte insekt net i vinduer, døre og foran ventilationskanaler for at forhindre edderkopperne i at komme ind.  Man kan forsøge at tætne revner og sprækker samt fodpaneler rundt omkring i huset. Alle steder, som edderkoppen kan benytte som indgang. Disse områder kan yderligere pudres med et insektpudder eller behandles med et sprøjtemiddel til brug mod krybende og kravlende insekter.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel