Første gang, den brune pelsklanner dukkede op i Europa, var i 1961 i Moskva. Her blev det første eksemplar opdaget af E.S. Smirnov, hvilket også er årsagen til den brune pelsklanners noget russiskprægede artsnavn Attagenus smirnovi.
Oprindeligt stammer den brune pelsklanner fra Afrika, men dateringen af det første eksemplar i Danmark er meget præcis. Den fandt man i 1963 i Herlev, men siden da er den brune pelsklanner blevet allemandseje og findes nu i alle dele af landet.
Udseende
Den brune pelsklanner er, som navnet antyder, overordnet set brun. Men billen er faktisk præget af forskellige nuancer af brun rundt omkring på kroppen. Hen over bagkroppen findes selve billens dækvinger, der er brune. Men hoved og forkrop er derimod mørkebrune og tangerer næsten sort. Den fuldvoksne brune pelsklanner bliver mellem 3 og 5 millimeter lang.
Den brune farve går videre i den brune pelsklanners larver. De har nemlig en næsten gyldenbrun farve. I bagendespidsen har de en lille hårdusk, der har form som en pensel. Larverne kan blive op imod 8 millimeter lange.
Biologi og adfærd
Den brune pelsklanner er en klanner i underfamilien pelsklanner (Attageninae), der alle deler samme fællestræk. De lever nemlig af de tørre rester fra planter og dyr og er ikke blege for at fortære alt det, som efterlades af andre dyr.
Den brune pelsklanner stammer som sagt fra Afrika, hvor temperaturen er noget anderledes end herhjemme. Det har også indflydelse på klanneren. Den trives nemlig bedst ved temperaturer, der imiterer disse tropiske klimatemperaturer, hvorfor den foretrækker grader på omkring 24°C. Det betyder med andre ord, at den brune pelsklanner er nødt til at trække sig indendørs, hvis den ønsker at formere sig på vores breddegrader.
Både de voksne klanner og deres larver kan ses hele året inden dør i de danske boliger.
Hunnen lægger i gennemsnit 34 æg i løbet af de ca. 20 dage, som hun lever. Alt efter betingelserne, temperaturen, luftfugtigheden og tilgang til mad tager det 6-18 måneder for den brune pelsklanner at gennemgå sin fulde udvikling fra æg til larve og til voksen bille. Larven skifter hud 12 gange. Den optimale temperatur er 24 grader. Da klanneren helst trækker sig indendørs for at formere sig, betyder det samtidig, at æglægningen kan foregå hele året rundt.
Hunnen rejser gerne et stykke vej for at finde den rigtige lokation til sin æglægning. Og den brune pelsklanner er da også en ganske udmærket flyver. På varme sommerdage vil billen uden de store vanskeligheder kunne flyve fra hus til hus og flyve ind gennem åbne vinduer. I større bebyggelser kan den også kravler fra lejlighed til lejlighed ved rørføringer.
Det er dog ikke altid den brune pelsklanner selv, der står for transporten. Ofte vil spredningen af billen skyldes, at biller eller larver flyttes fra et sted til et andet gennem madvarer, møbler, tekstiler eller lignende.
Skade
Den brune pelsklanner er bestemt ikke en kræsen størrelse. Ofte bliver de anset som skadedyr, da de let kan gnave sig gennem fjer, emballage, huder, tekstiler og uld. De kan derfor være til stor skade i hjemmet eller på offentlige institutioner som museer eller arkiver.
I husstanden er den brune pelsklanner især til stor gene, når den angriber tekstilerne i garderobeskabet eller slår sig ned i madvarerne i køkkenskabene. Ofte vil billen finde beskyttede steder som fejelister, sprækker, revner og lignende steder, hvor den kan leve af organisk materiale som døde insekter eller krummer, der ofte finder vej sådanne steder hen.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det kan være en fordel at gå lidt forebyggende til værks for at undgå, at den brune pelsklanner flytter ind i ens hjem. Der gøres bedst ved at være hyppig med rengøringen og støvsugningen. Og det er især vigtigt at være grundig med rengøringen omkring sprækker og revner, hvor den brune pelsklanner naturligt vil slå sig ned. På den måde kan man også med stor sandsynlighed få has på larverne, der har brug for fred og ro på samme sted i lange perioder ad gangen.
Hvis den brune pelsklanner er til stede i et generende stort antal, kan man også anvende insektspray eller insektpudder på de pågældende områder. Disse produkter må dog ikke anvendes i områder, hvor det kan komme i kontakt med fødevarer. Opbevar desuden tørvarer i tætsluttende bøtter, og kassér fødevarer, hvor der er tegn på billen eller dens larver. Hverken den brune pelsklanner, dens æg eller larver er farlige at indtage, men de er næppe en appetitlig tilføjelse i madlavningen.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"