Lat: Ptinus tectus – No: australsk tyvbille – Sv: australisk tjuvbagge – En: Australian spider beetle – Ty: Australischer Diebkäfer

Stammer oprindeligt fra den tempererede zone på den sydlige halvkugle, nærmere betegnet Tasmanien og New Zealand. Den kom til Europa ret sent, omkring år 1900, men fandt sig så godt til rette på den nordlige halvkugle, at den mange steder fortrængte den almindelige tyvbille. Den er nu udbredt over hele verden. Den voksne bille er 3 – 4 mm lang og rødbrun. Dækvingerne er tæt besat med korte hår. Larven er 3 – 5 mm lang, gullighvid med mørkt hoved. Den er krum og har meget små ben.
En voksen hunbille kan i sin levetid lægge omkring 1000 æg. De er klæbrige og lægges på de ting, larverne kan leve af, dvs. på alle slags tørrede planter: Korn, foderstoffer, mel, gryn, kakao, krydderier og droger. Også kød- og benmel kan bruges. På lofter og på tomme lagre kan en bestand af australske tyvbiller klare sig med de insektrester samt muse- og rotteekskrementer, der ligger i krogene. Også fuglereder og tørre ådsler kan være arnesteder for en bestand. Når larverne er blevet så store, at de er forpupningsmodne, forlader de føden. De kan, lige som de voksne, gnave sig igennem ret Svær emballage for at komme ud. Gnavhullerne er cirkelrunde. Larverne opsøger et beskyttet sted hvor de spinder en hvidlig, silkepapirsagtig kokon og forpupper sig. Undertiden gnaver de i underlaget, for eksempel i mørt træværk for at tildanne et leje til kokonen.
Australske tyvbiller trives bedst ved temperaturer omkring 24 °C. Under 10 °C går udvikling og formering i stå. De voksne biller kravler dog fortsat omkring ved lavere temperaturer, helt ned til 2 °C. Ved stuetemperatur tager udviklingen fra æg til voksen 3 – 4 måneder. Ved lavere temperature tager det længere tid. Voksne tyvbiller er lyssky og er mest aktive om natten. De angriber de samme typer varer som larverne, men kan – i modsætning til disse – også forgribe sig på uldne tekstiler.