De to arter ser praktisk talt ens ud. Kun med et højtforstørrende mikroskop kan man se de små forskelle. De er begge svampespisere, der afgræsser den mikroskopiske svampevækst, som findes på dødt plantemateriale under nedbrydning.
Husmiden lever bl.a i fuglereder. Den kan danne masseforekomster i fugtige, skimlede rum, og det er oftest den, man ser i nybyggede huse som er opvarmede, men som endnu ikke er blevet ordentligt tørre. Kornmiden er derimod kuldetolerant og fritlevende. Det er også den, der dominerer i uopvarmede lagerrum med hø, halm, korn o.l. Er rummet svagt opvarmet, som for eksempel i stalde, kan man finde begge arter sammen.
Latest posts by Henri Mourier (see all)