• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Melbiller / Lysolbillen

Lysolbillen

Lat: Tribolium destructor – No: brunsvart melbille – Sv: svartbrun mjölbagge – En: dark flour beetle – Ty: Grosser Reismehlkäfer

Sæson for lysolbilleLysolbillen, Tribolium destructorEn mørkebrun bille, der er 5-6 mm lang og 2 mm bred. Larverne er op til 10 mm lange, trinde og ormeagtige. Bade lysolbillen og larven ligner små udgaver af melbillen og dennes larve, melormen. Arten stammer fra Afrika. Den viste sig første gang i Danmark i 1943 og er nu almindelig i opvarmede omgivelser i hele landet. Det danske navn, lysolbille, skyldes at billerne fra nogle kirtler kan udskille et stof med lysol- eller phenol-agtig lugt, som kan hænge ved de angrebne varer. Sommetider er lugten så stærk at man kan bestemme billen blot ved at lugte til den. Hvis man maser den mellem fingrene bliver lugten i alle tilfælde tydelig.

En hun-lysolbille lægger ca. 1000 æg i sin levetid. De placeres i mel eller gryn eller i andre stivelsesholdige produkter som brød, kiks, makaroni og fuglefrø. Æggene klækker i løbet af et par uger og de små larver går straks i gang med at æde. Larverne vokser hurtigst ved 28-30 °C hvor larvelivet kan gennemføres på ca. 1 måned. Ved stuetemperatur (19-20 °C) tager larveudviklingen godt 2 måneder, medens den ved 15-17 °C forlænges til ca. 5 måneder. Ved temperaturer under 13 °C går æglægning og larveudvikling helt i stå.

Forvandlingen fra larve til voksen, i puppestadiet, varer ca. 2 uger ved 20 °C. I et normalt opvarmet køkken vil hele udviklingen fra æg til voksen tage godt 3 måneder. Billerne kan blive mere end 3 år gamle. De voksne biller lever ofte i de samme varer som larverne, men man kan også finde dem i mange andre typer fødevarer, og de kan leve i månedsvis helt uden føde.

Da billerne vandrer meget omkring kan de være vanskelige at bekæmpe fordi der kan være omstrejfende eksemplarer i bygningen, som senere vender tilbage til fødevarerne. I en beboelsesejendom kan lysolbillerne brede sig langs rør og ledninger.

Det mest effektive til at ramme løsgående eksemplarer vil nok være støvsugning efterfulgt af sprøjtning med en pyrethrinholdig sprøjtevæske. Hvis man har mistanke om at der er lysolbiller i et parti kan man for en sikkerheds skyld anbringe varerne et par dage i dybfryseren. Lysolbiller er følsomme for lave temperaturer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel