Om mider
Da miderne er leddyr ligesom insekterne, vil en stor del af det, der her er fortalt om insekter også passe på miderne. Miderne, der ligner små edderkopper, har otte ben. Der er ikke noget hoved og heller ingen bagkrop.
En mide er blot en blæreformet krop på hvis underside benene sidder og fortil rager to par mundlemmer ud. Mider mangler også facetøjne, høreorganer og vinger.
Hos miderne er der, ligesom hos insekterne, hanner og hunner, der parrer sig. Hunmider lægger æg og ud af æggene kommer der små mideunger med kun seks ben.
Mideunger ligner i øvrigt de voksne mider. Efter første hudskifte kommer antallet af ben op på otte og 2-4 hudskifter senere er ungerne blevet til voksne hunmider og hanmider.
De mider, der optræder i levnedsmidler har nogle fælles træk. De er meget små, højst omkring en halv millimeter i længden, og er dermed mindre end de insekter, man ellers møder i levnedsmidler.
De er hvidlige, tyndhudede, behårede, mangler hjerte og ånderør og de kan ikke tåle udtørring. En relativ luftfugtighed, som er under 70%, vil slå dem ihjel.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"