• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / Lidt om dyrenes bygning og opførsel / Insekternes sanser

Insekternes sanser

Alle dyr må have sanseorganer, som kan modtage oplysninger om, hvad der foregår i omverdenen og et nervesystem, som kan formidle, at oplysningerne bliver omsat til en hensigtsmæssig adfærd. De sanser. insekterne betjener sig af er i store træk de samme, som vi kender fra os selv. Dvs. følesans. Hørelse, syn, varme- og kuldesans samt de kemiske sanser som lugtesans og smagssans.

Følesansen er knyttet til hår af forskellig slags. Når håret bevæges pirres en sansecelle, som sender besked til centralnervesystemet. Høresansen kan være knyttet til hår. som er så følsomme, at de kan bevæges af lydbølger, men der er også insekter, der har udviklet egentlige trommehindeorganer. Insekters øjne og synsopfattelse adskiller sig på mange måder fra vores. Insektøjet er opdelt i mange – ofte tusindvis – små facetter. Hver facet er en lillebitte linse, der sidder for enden af et rørformet øje. Hvert af disse enkeltøjne danner på nethinden et billede af den lille del af omgivelserne, det nu er rettet mod. Med den konstruktion kan insektøjet ikke indstille skarpt på en enkelt genstand og insektets billede af omgivelserne har nærmest karakter af en mosaik. Til gengæld er insektøjet velegnet til at opfatte ændringer i synsfeltet, ting, der bevæger sig, for eksempel et bytte eller et rovdyr. Foruden de store sammensatte øjne har mange insekter nogle små, punktformede øjne oven på hovedet. En del tyder på, at de fungerer som en slags indbygget lysmåler, som på en eller anden måde regulerer de store øjnes lysfølsomhed. Insektøjnene er jo ikke udstyret med en irisblænde, sådan som vore egne øjne er det.

Mange insekter kan skelne mellem forskellige farver. For eksempel har man kunnet vise i forsøg, at stuefluer foretrækker mørkerøde og sorte farver og det udnytter man i flere typer fluefangere. Det har også vist sig, at insektøjnenes følsomhed er forskudt i forhold til det frekvensområde vi kan se. Langbølget lys, som for os er rødt, er der ikke så mange insekter, der reagerer på. Til gengæld kan de fleste insektøjne opfatte det kortbølgede, ultraviolette lys, som vi ikke kan se. Mange insekter er netop mest følsomme for det ultraviolette lys og tiltrækkes mere af det end af andre lysbølgelængder. Det benytter man sig af i visse lysfælder. Det er især spredningsstadierne, der søger mod lys fordi lys normalt betyder vejen ud. Af samme årsag vil man meget ofte finde for eksempel voksne brødbiller i vinduer.

Kulde- og varmesansen har man ikke kunnet lokalisere til særlige sanseorganer, så det er sandsynligvis gennem processer i insekternes indre at de bliver holdt underrettet om temperaturen.

De kemiske sanser er uhyre veludviklede hos mange insekter. Lugtesansens vigtigste biologiske betydning er, at den gør det muligt for dyrene på afstand at skelne mellem farlige og gunstige ting. Lugtesansen er knyttet til ganske små hår, der sidder på følehornene. Hårenes væg er gennemhullet som en si med bittesmå huller, der tillader duftstoffernes molekyler at trænge igennem. Inde i det hule hår kommer duftstofferne i forbindelse med sanseceller, der omsætter det kemiske signal til elektriske impulser. Smagssansen er også knyttet til hår, der i princippet fungerer ligesom lugtehårene. De sidder navnlig omkring munden, men de kan også side på fødderne så for eksempel en flue kan smage det, den træder i.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel