3. Udelukkelse, sikring af bygningerne

Det er næppe muligt at gøre en bygning helt skadedyrstæt, men på den anden side er det dumt ligefrem at invitere dyrene indenfor.

Netsikring af vinduer og andre indgangsveje, som ventilationsåbninger og -huller, rørgennemføringer og udluftningskanaler kan være en enkel og effektiv foranstaltning. Nettet skal selvfølgelig være af en kvalitet, som kan tåle vind og vejr. Jo tættere nettet er, i jo højere grad vil det bremse lys og luft, så man bør gennemgående vælge det net med den største maskevidde, som kan bremse de dyr man vil holde ude.

Maskevidden opgives ofte med et tal, som siger hvor mange masker der er pr. tomme. Er maskevidden 10 vil det altså sige, at der er 10 masker pr. tomme. Med en trådtykkelse på ca. 0,3 mm bliver åbningen (lysningen), afstanden fra tråd til tråd, ca. 2,25 mm. Et net med maskevidden 10 kan holde stuefluer, spyfluer, gedehamse og bier ude. Et net med maskevidden 18 dvs. med åbninger på 1,15 mm kan småfluer og myg ikke slippe igennem. Fugle kan holdes ude af et kyllingenet.

Døre og porte bør så vidt muligt forsynes med selvlukkende mekanismer. Hvor de nødvendigvis skal stå åbne af hensyn til kunder eller kørsel med trucks, kan de insektsikres nogenlunde ved hjælp af luftspærre-tæpper. Systemet må normalt skræddersys til det enkelte tilfælde.

En nedadrettet luftstrøm, som peger en lille smule udad, med en hastighed på ca. 30 km i timen vil normalt være tilstrækkelig. Den vil også nedsætte risikoen for invasion af spurve, men generer ikke de mennesker, som passerer den.

Overtryk på hele bygningen er også en mulighed. Et overtryk, som giver en udadrettet luftstrøm gennem de åbninger, som skal sikres, på ca. 15 km i timen vil f.eks. kunne holde bananfluer ude.

Rotte- og musesikring og sikring mod fugle frembyder specielle problemer.