Mider og insekter kan overføre sygdomskim til mennesker på to forskellige måder: Biologisk overførsel og mekanisk overførsel.
Ved biologisk overførsel spiller miden eller insektet en helt nødvendig rolle i en mikroorganismes livsløb. Mikroorganismen skal igennem dyret for at komme videre i vækst eller formering og dyret repræsenterer den eneste mulige smittevej. Det er især blodsugende dyr, der overfører sygdomme (malaria, gul feber, sovesyge m.m.) på denne måde.
Ved mekanisk overførsel er dyret kun transportør sideordnet med mange andre alternative smittemuligheder. Dyrs muligheder for at overføre ubehagelige smittekim til fødevarer afhænger af deres levevis. Det er her praktisk at skelne mellem de egentlige, stedfaste levnedsmiddelskadedyr og de besøgende skadedyr. De stedfaste skadedyr er knyttet til råvarerne eller de færdige produkter, hvor de lægger deres æg og gennemfører hele deres udvikling. Disse dyr, som kun undtagelsesvis kan spille en rolle som transportører af smittekim er for eksempel mider, kornsnudebiller, savtakkede kornbiller og diverse kolonialmøl.
De besøgende skadedyr er gennemgående mere mobile og kommer andre steder end i levnedsmidlerne. De kan transportere smittekim til madvarer fra affald, ekskrementer, ådsler, kloakslam samt fra syge mennesker og dyr. Besøgende skadedyr er typisk kakerlakker, sølvkræ, faraomyrer, støvlus, fluer og gedehamse. Blandt de større dyr hører mus, rotter og fugle til denne gruppe.
Blandt de mere end 100 forskellige slags virus, bakterier, encellede dyr og æg af indvoldsorm, der efterhånden er fundet på stuefluer og kakerlakker har man isoleret adskillige af de typer, der kan give alvorlige sygdomme som dysenteri, tyfus, polio og tuberkulose. Man kan finde mikroorganismerne udvendigt på insekterne, på hår og munddele m. m., men her kan de fleste af dem normalt kun klare sig i ganske få timer. Stuefluer, kakerlakker og myrer kan imidlertid også få mikroorganismerne i sig når de æder. I insekternes tarm kan mange af mikroorganismerne klare sig dagevis og kan så senere overføres med dyrenes ekskrementer.
Det er meget svært, og i konkrete tilfælde ikke muligt, at skønne realistisk over hvilken betydning insekter og andre levnedsmiddelskadedyr har i forhold til andre smitteveje. På grund af den potentielle risiko, de altid frembyder, bør de ikke tolereres på steder, hvor de kan komme til fødevarer, som ikke senere skal varmebehandles eller på anden måde sikres mod mikroorganismerne og hvor der er risiko for toksinproduktion. Skadedyr på en virksomhed eller i et køkken bliver normalt taget som et tegn på, at hygiejnen i det hele taget er mangelfuld. Det vil også nok holde stik i de fleste tilfælde. En undersøgelse i Canada viste, at der var en sammenhæng mellem mangelfuld rengøring i en virksomhed og antallet af skadedyr og mikroorganismer i det færdige produkt. Sammenhængen behøver ikke nødvendigvis at være direkte. Den kan også være en af konsekvenserne af den holdning virksomhedens ansvarlige har til begrebet hygiejne i almindelighed.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"