• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Snudebiller / Kornsnudebillen

Kornsnudebillen

Lat: Sitophilus granarius – No: kornsnutebille – Sv: kornvivel – En: granary weevil – Ty: Kornkäfer

Sæson for kornsnudebille
I Danmark har kornsnudebillen i gennemsnit to årlige generationer. Den overvintrendende generation viser sig i maj og den næste generation, sommergenerationen, bryder ud af kernerne omkring det tidspunkt da den nye høst bringes i hus.

Kornsnudebillen, Sitophilus granariusDen voksne bille er 2,5 – 5 mm lang. Som ung er den rødviolet, senere bliver den brunlig og gamle biller er helt sorte. Den kan ikke flyve, men vandrer til gengæld ihærdigt i varmt vejr. Dens bevægelser er ret langsomme og kan godt opfattes som krebseagtige. I vinterkølige lagre er den ubevægelig og den liver først op når temperaturen stiger. Kornsnudebillen lever ikke i det fri i Danmark. Bestandene overlever på lagre, hvor nyhøstet korn blandes med gammelt, inficeret korn. Kornsnudebillen lever primært i korn, lejlighedsvis i hårdtbagte varer som hundekiks og makaroni.

Kornsnudebille-hunnen lægger et æg ad gangen i en lille hule, som den først har gnavet i kornkernen. Nar ægget er lagt dækkes hullet med et sekret, så det ikke længere kan ses, og nu kan det kun påvises ved farvningsmetoder (side 156).

Inde i kernen udvikler ægget sig til en lille larve, som straks tager fat på at udhule kernen. Når den har vokset sig stor forpupper den sig og til slut æder den sig ud af skallen som voksen bille. Udviklingstiden afhænger først og fremmest af temperaturen. Ved 12 °C tager udviklingen mellem et halvt og et helt år. Ved 25 °C kun en god måneds tid. På danske kornlagre er der normalt to generationer om året, men i varmt korn må man regne med 5 – 6 årlige generationer. For hver ny generation bliver der mindst 15 gange så mange biller som før. Billerne ser jo ret fredelige ud, men for hver bille, man ser, er måske 20 – 40 larver i fuld gang med at opæde hver sin kerne.

Larve, puppe og udvokset konsnudebille
Kornsnudebille. Larve og puppe, som normalt ikke ses, da de lever inde i kernerne, samt den voksne bille.

Ofte starter et kornsnudebille-angreb lokalt ved en “varm lomme “. Det er gerne en ydre begivenhed, som har startet lommen. Vand kan være trængt ind gennem en utæthed, eller kornet er blevet forhindret i at komme af med et vandoverskud på grund af støvansamlinger. Fugtigheden øger kernernes ånding og temperatur. Varmen og fugtigheden tiltrækker æglægningsmodne kornsnudebiller. Når de mange larver udvikles tæt ved hinanden vil deres stofskifte yderligere få temperaturen og fugtigheden til at stige, samtidig med, at der kommer svampevækst i lommens midte. I et mere fremskredent stadium vil en varm lommes indre bestå af kerner med døde, varmedræbte kornsnudebille-larver i en tæt masse af svampehyfer, og temperaturen kan være 50 °C. Uden om vil der være en zone, hvor der stadig klækker masser af kornsnudebiller og lægges nye æg. Efterhånden som lommen vokser, vil svampevæksten få overtaget og slutresultatet bliver en værdiløs blok af sammensintret korn og et enormt antal kornsnudebiller.

Det menes, at støv fra kornsnudebille-inficeret korn kan være en af årsagerne til luftvejsallergier hos mennesker, der arbejder med korn. I korn som opbevares ved en temperatur på under 13 – 14 °C kan snudebillerne ikke formere sig, forudsat der ikke opstår lokale varme lommer.

Bekæmpelsen sker bedst med giftgassen fosforbrinte når der er tale om store kornmængder. I mindre partier og i en husholdning er fysiske metoder mere bekvemme: Opvarmning til mindst 55 °C i en halv time eller nogle dage i dybfryseren kan i reglen klare problemet. Forebyggende bør tomme lagre og siloer rengøres grundigt og eventuelt behandles med et middel mod krybende insekter inden det nye korn kommer ind.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel