Lat: Sitophilus granarius – No: kornsnutebille – Sv: kornvivel – En: granary weevil – Ty: Kornkäfer
Den voksne bille er 2,5 – 5 mm lang. Som ung er den rødviolet, senere bliver den brunlig og gamle biller er helt sorte. Den kan ikke flyve, men vandrer til gengæld ihærdigt i varmt vejr. Dens bevægelser er ret langsomme og kan godt opfattes som krebseagtige. I vinterkølige lagre er den ubevægelig og den liver først op når temperaturen stiger. Kornsnudebillen lever ikke i det fri i Danmark. Bestandene overlever på lagre, hvor nyhøstet korn blandes med gammelt, inficeret korn. Kornsnudebillen lever primært i korn, lejlighedsvis i hårdtbagte varer som hundekiks og makaroni.
Kornsnudebille-hunnen lægger et æg ad gangen i en lille hule, som den først har gnavet i kornkernen. Nar ægget er lagt dækkes hullet med et sekret, så det ikke længere kan ses, og nu kan det kun påvises ved farvningsmetoder (side 156).
Inde i kernen udvikler ægget sig til en lille larve, som straks tager fat på at udhule kernen. Når den har vokset sig stor forpupper den sig og til slut æder den sig ud af skallen som voksen bille. Udviklingstiden afhænger først og fremmest af temperaturen. Ved 12 °C tager udviklingen mellem et halvt og et helt år. Ved 25 °C kun en god måneds tid. På danske kornlagre er der normalt to generationer om året, men i varmt korn må man regne med 5 – 6 årlige generationer. For hver ny generation bliver der mindst 15 gange så mange biller som før. Billerne ser jo ret fredelige ud, men for hver bille, man ser, er måske 20 – 40 larver i fuld gang med at opæde hver sin kerne.
Ofte starter et kornsnudebille-angreb lokalt ved en “varm lomme “. Det er gerne en ydre begivenhed, som har startet lommen. Vand kan være trængt ind gennem en utæthed, eller kornet er blevet forhindret i at komme af med et vandoverskud på grund af støvansamlinger. Fugtigheden øger kernernes ånding og temperatur. Varmen og fugtigheden tiltrækker æglægningsmodne kornsnudebiller. Når de mange larver udvikles tæt ved hinanden vil deres stofskifte yderligere få temperaturen og fugtigheden til at stige, samtidig med, at der kommer svampevækst i lommens midte. I et mere fremskredent stadium vil en varm lommes indre bestå af kerner med døde, varmedræbte kornsnudebille-larver i en tæt masse af svampehyfer, og temperaturen kan være 50 °C. Uden om vil der være en zone, hvor der stadig klækker masser af kornsnudebiller og lægges nye æg. Efterhånden som lommen vokser, vil svampevæksten få overtaget og slutresultatet bliver en værdiløs blok af sammensintret korn og et enormt antal kornsnudebiller.
Det menes, at støv fra kornsnudebille-inficeret korn kan være en af årsagerne til luftvejsallergier hos mennesker, der arbejder med korn. I korn som opbevares ved en temperatur på under 13 – 14 °C kan snudebillerne ikke formere sig, forudsat der ikke opstår lokale varme lommer.
Bekæmpelsen sker bedst med giftgassen fosforbrinte når der er tale om store kornmængder. I mindre partier og i en husholdning er fysiske metoder mere bekvemme: Opvarmning til mindst 55 °C i en halv time eller nogle dage i dybfryseren kan i reglen klare problemet. Forebyggende bør tomme lagre og siloer rengøres grundigt og eventuelt behandles med et middel mod krybende insekter inden det nye korn kommer ind.