• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Klannere / Flæskeklanneren

Flæskeklanneren

Lat: Dermestes lardarius – No: fleskebille, fleskeklanner – Sv: fläskänger – En: larder beetle, bacon beetle – Ty: Gemeiner Speckkäfer

Sæson for flæskeklanner
Flæskeklanneren, larve og voksen

Flæskeklanneren, Dermestes lardariusBrunsort og let kendelig på et lyst tværbånd med seks mørke prikker hen over den forreste del af dækvingerne. Larverne bliver 15 mm lange og de voksne biller måler 7 – 9 mm i længden. Larverne er brune med lysere underside og er tydeligt leddelte med lange børster strittende ud fra alle led. På det bageste, synlige led er der to mørke kitinkroge.

Flæskeklanneren var tidligere et frygtet skadedyr i enhver husholdning. Den gik i de røgede skinker, i pølserne, som hang under loftet og den forgreb sig på tørfisken. I dag, hvor de fleste kødvarer opbevares i køleskab eller fryser, spiller den ikke nogen økonomisk rolle i private hjem. Når flæskeklannerne dukker op i boliger stammer de ofte fra madrester, som er blevet glemt på grund af sygdom eller bortrejse, fra døde mus under gulvet, døde fugle på loftet, i en aftrækskanal eller måske fra duereder. Flæskeklannerne kan også formere sig kraftigt i tørfoder til hunde og katte. På virksomheder, der arbejder med tørret fisk, huder eller foderstoffer, der indeholder kød- og benmel, kan flæskeklannerne volde problemer. De voksne biller er aktive og omkringflyvende, og man kan træffe dem langt fra det sted, de udviklede sig. Hunnerne kan lægge flere hundrede æg, som fortrinsvis placeres i revner og sprækker i føden. Æggene klækker efter 9 dage ved 17 °C. Ved højere temperatur, for eksempel 27 °C, varer det kun 3 – 4 dage. Larverne er lyssky og ret bevægelige. De afgiver ofte deres ekskrementer som sammenhængende, langstrakte tråde eller “perlekæder”, som man kan finde i de angrebne ting.

Larve og voksent individ af flæskeklanner
Flæskeklanneren, larve og voksen

Under gunstige betingelser kan larverne vokse sig store på en måneds tid. Ved 18 -25 °C er de normalt 2 – 3 måneder om det. De store larver vil i reglen forlade det, de, har levet i, og opsøge et sted, hvor de kan forpuppe sig. Hvis de ikke finder et passende, naturligt hulrum kan de i stedet gnave sig ind i træværk, papkasser og lignende. På den måde kan de gøre en del sekundær skade pålagre og under transport. Det er også forklaringen på at man ikke så sjældent finder flæskeklannere i emballage og i varer, hvor de egentlig ikke skulle have noget at gøre. De pågældende varer har simpelt hen stået i nærheden af inficerede ting, for eksempel i en skibslast.

Pa uopvarmede lokaliteter overvintrer flæskeklannere som voksne biller, og man ser dem først det følgende forår, når de igen bliver aktive. Indendørs, hvor der er varme på om vinteren, er de aktive året rundt. Klannerlarverne ødelægger de varer, de lever i. Klannerlarver er usund mad. Derfor bør hunde- eller kattefoder med mange klannerlarver kasseres.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel