Faraomyren er en afrikansk art, der første gang viste sig herhjemme for næsten 100 år siden. Den er altædende, men kan kun klare sig i omgivelser, der er varme og fugtige. Dens livskrav minder meget om kakerlakkernes og den lever også på de steder, hvor man ville forvente at finde kakerlakker.
Denne myres ringe størrelse og det store antal individer, der kan være i en koloni, gør det muligt for faraomyren at nå vidt omkring i store bygningskomplekser. Den sorte havemyre er ikke synanthrop i Danmark og heller ikke andre steder, bl.a. fordi den er afhængig af bladlus. Den lever normalt udendørs, men i de tilfælde, hvor et bo er anbragt under eller tæt ved et opvarmet hus, kan den lidt højere temperatur der bevirke, at myrerne bliver aktive førend de burde. Det tvinger den sorte havemyre til at finde sin føde inden døre indtil det bliver varmere og bladlusene kommer frem udenfor.
De ovennævnte eksempler (1) – (8) på artspar, der fordeler sig forskelligt hos os, viser at synanthropi både kvalitativt og kvantitativt er et samspil mellem dyrenes biologi og det lokalklima, vi kan tilbyde dem. Normalt vil der være en vis kontinuitet i de enkelte arters udbredelse fra varmere egne til den kolde tempererede zone, vi lever i. Der er dog enkelte undtagelser og en af disse er lysolbillen.