Mider
Kun et halvt hundrede af de næsten et tusinde arter, der kendes fra Danmark, kan danne større bestande i madvarer og foder. Midebestande kan udvikle sig hurtigt. Det kan resultere i det mærkelige fænomen, man kalder “levende støv”. Det består af store mængder larver og nymfer, der på grund af mangel på albuerum og mad udvandrer fra levnedsmidlerne.
De mider, der går i levnedsmidler, er næsten alle knyttede til den nedbrydning, der skyldes bakterier og svampe. Ingen af miderne kan leve og formere sig når der er for tørt til mikroorganismernes livsudfoldelser.
Det er det med sikkerhed ved vandaktiviteter på 0,62 og derunder, svarende til en relativ luftfugtighed på højst 62%. Ved lavere fugtighed dør miderne og væksten af de mikroorganismer, de lever af, går i stå. Det er da også det forhold, man hovedsageligt benytter sig af i såvel forebyggelse som bekæmpelse.
Bekæmpelse med gift er mulig, men besværlig bl. a. fordi flere af de arter, der går i levnedsmidler, kan danne særlige stadier – kaldet hypopus eller deutonymfestadier – der er mere modstandsdygtige over for udtørring, sult og insektgifte end de øvrige udviklingsstadier.
Mider kan kun artsbestemmes på grundlag af mikroskopipræparater, som er nemme at lave, men dyrene er vanskelige at bestemme. Som hovedregel må man regne med, at synlige midemængder i eksportvarer næppe tolereres i importlandet.
Inden for EU er korn af interventionskvalitet bl.a. defineret ved kvalitetskrav, der siger, at kornet skal være frit for levende skadedyr, herunder mider, på ethvert udviklingstrin.

Tyrophagus putrescentiae
Læs mere om de forskellige mider som skadedyr i levnedsmidler:
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"