Melbillen

På dansk kaldes den af og til for “melskrubbe” og dens larve er nok bedst kendt som de melorme, som dyrkes og sælges til fodring af dyr i stuekultur. Det er en ret stor bille, 1,5 cm lang.

Melbillens naturlige levested er fuglereder, hvor larverne bl.a. lever af de føderester, som samler sig i rederne når ungerne fodres. Larverne kan i øvrigt leve af allehånde stivelsesholdige produkter, og de forgriber sig på korn, mel, gryn og brødvarer nar lejlighed gives.

Man finder dem typisk i korn, som ikke har været i bevægelse igennem længere tid, for eksempel i bunden af korngrave eller siloer.

Både biller og larver kan vandre langt omkring i huse og på lagre, navnlig det største larvestadie har vandrelyst fordi det skal opsøge et beskyttet sted til forpupningen. Dyrene kan godt mase sig frem ved rørgennemføringer og ventilationsåbninger.

Som skadedyr har melbillen ikke væsentlig betydning i forhold til tidligere, hvor den var almindelig på kornlofter og i mange mindre møllerier. Arnestedet er ofte spurvereder.

Er man generet af melbiller i en ejendom bør man opspore og fjerne rederne. Omgivelserne skal behandles med et insektpudder for larver, pupper eller biller kan sidde gemt i revner og sprækker nær rederne. I de tilfælde, hvor larverne optræder i et køkkenskab, vil det normalt være tilstrækkeligt blot at kassere de angrebne varer.