Spyfluer
No: spyfluer – SV: spyflugar – En: blowflies – Ty: Schmeissfliegen
De mange spyfluearter lever normalt ude i naturen. Indendørs møder man oftest de kraftige, blåsorte spyfluer for eksempel arten Calliphora erythrocephala samt de lidt mindre, grønt-metallisk skinnende guldfluer af slægten Lucilia.
Spyfluerne lægger deres æg, det såkaldte spy, i døde dyr, men andre rådnende organiske stoffer kan også bruges (ekskrementer, ost o.l.) Æggene klækker mindre end et døgn efter at de er lagt og larverne borer sig straks ind i maden.
De vokser hurtigt og er kun fra 4 dage til et par uger om at blive store nok til at forpuppe sig. Larverne vil da forlade ådslet, grave sig ned i jorden og forpuppe sig der. Puppestadiet varer 1 – 2 uger. Når det er overstået klækker de voksne spyfluer, maser sig op til jordoverfladen og flyver væk.
Der er mange skags spyfluer til. Det forklarer til dels den flertoppede kurve.
Voksne spyfluer kan leve en måneds tid. Man kan se dem suge på saftigt kød og på mange slags fødevarer. Spyfluer behøver ikke at komme i direkte kontakt med det, de vil lægge æg på.
Hunnerne kan bore deres læggerør gennem fine masker i fluenet og ganske små huller i plastic og lade æggene dumpe ned på kødet. Spyflueæg kan klækkes og larverne kan udvikles når blot temperaturen er højere end 6 – 7 °C.
Spyfluer er gennemgående stærkt forurenede med mikroorganismer. I gennemsnit finder man tre gange så mange på spyfluer som på stuefluer. Det drejer sig bl.a. om bakterier af slægterne Clostridium og Salmonella.
Spyfluer kan lugte sig frem til kød og ådsler på flere kilometers afstand. På virksomheder, hvor man arbejder med ting, der frister spyfluer, må der træffes effektive foranstaltninger for at spærre dem ude (se side 164).
To slags spyfluer. Calliphora sp. til venstre og Lucilia sp. til højre.
Spyfluer kan lokalt stamme fra fuglereder med døde unger eller fra døde mus eller rotter under gulvbrædderne eller på loftet. En enkelt død rotte kan levere føde til 4000 spyflue-maddiker. Maddikerne vil, under naturlige forhold, grave sig ned i jord. Når det ikke er muligt vil de vandre langt omkring for at finde et passende sted til forpupningen.
De har en tendens til at søge nedad og væk fra lyset. I forbindelse med containere med kødaffald, som har stået for længe, vil man ofte se masseforekomster af vandrende spyfluelarver.
De kan i mareridtsagtige mængder søge hen over gårdspladser og finde vej ind gennem døre og ned ad kældertrapper. Denne masseinvasion bremses mest effektivt ved pudring med et insektpudder mod krybende og kravlende insekter. Spyfluelarverne er imidlertid ret sejlivede og det kan vare flere timer før de holder op med at kravle.
Efter pudringen vil det i de fleste tilfælde være rationelt at støvsuge, feje eller spule larverne væk. Beholdere med kødaffald skal om sommeren fjernes mindst tre gange om ugen hvis man vil være helt sikker på ikke at blive generet af spyfluelarverne.
Til brug i fødevarevirksomheder, bl.a. fiske- og vildtforretninger, findes der lysfælder, som er ret effektive over for spyfluer.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"