• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Fluer / Spyfluer

Spyfluer

No: spyfluer – SV: spyflugar – En: blowflies – Ty: Schmeissfliegen

Sæson for spyfluer
Der er mange skags spyfluer til. Det forklarer til dels den flertoppede kurve.

SpyflueDe mange spyfluearter lever normalt ude i naturen. Indendørs møder man oftest de kraftige, blåsorte spyfluer for eksempel arten Calliphora erythrocephala samt de lidt mindre, grønt-metallisk skinnende guldfluer af slægten Lucilia.

Spyfluerne lægger deres æg, det såkaldte spy, i døde dyr, men andre rådnende organiske stoffer kan også bruges (ekskrementer, ost o.l.) Æggene klækker mindre end et døgn efter at de er lagt og larverne borer sig straks ind i maden. De vokser hurtigt og er kun fra 4 dage til et par uger om at blive store nok til at forpuppe sig. Larverne vil da forlade ådslet, grave sig ned i jorden og forpuppe sig der. Puppestadiet varer 1 – 2 uger. Når det er overstået klækker de voksne spyfluer, maser sig op til jordoverfladen og flyver væk.

Voksne spyfluer kan leve en måneds tid. Man kan se dem suge på saftigt kød og på mange slags fødevarer. Spyfluer behøver ikke at komme i direkte kontakt med det, de vil lægge æg på. Hunnerne kan bore deres læggerør gennem fine masker i fluenet og ganske små huller i plastic og lade æggene dumpe ned på kødet. Spyflueæg kan klækkes og larverne kan udvikles når blot temperaturen er højere end 6 – 7 °C.

To slags spyfluer, Calliphora og Lucilia
To slags spyfluer. Calliphora sp. til venstre og Lucilia sp. til højre.

Spyfluer er gennemgående stærkt forurenede med mikroorganismer. I gennemsnit finder man tre gange så mange på spyfluer som på stuefluer. Det drejer sig bl. a. om bakterier af slægterne Clostridium og Salmonella. Spyfluer kan lugte sig frem til kød og ådsler på flere kilometers afstand. På virksomheder, hvor man arbejder med ting, der frister spyfluer, må der træffes effektive foranstaltninger for at spærre dem ude (se side 164). Spyfluer kan lokalt stamme fra fuglereder med døde unger eller fra døde mus eller rotter under gulvbrædderne eller på loftet. En enkelt død rotte kan levere føde til 4000 spyflue-maddiker. Maddikerne vil, under naturlige forhold, grave sig ned i jord. Når det ikke er muligt vil de vandre langt omkring for at finde et passende sted til forpupningen.

De har en tendens til at søge nedad og væk fra lyset. I forbindelse med containere med kødaffald, som har stået for længe, vil man ofte se masseforekomster af vandrende spyfluelarver. De kan i mareridtsagtige mængder søge hen over gårdspladser og finde vej ind gennem døre og ned ad kældertrapper. Denne masseinvasion bremses mest effektivt ved pudring med et insektpudder mod krybende og kravlende insekter. Spyfluelarverne er imidlertid ret sejlivede og det kan vare flere timer før de holder op med at kravle. Efter pudringen vil det i de fleste tilfælde være rationelt at støvsuge, feje eller spule larverne væk. Beholdere med kødaffald skal om sommeren fjernes mindst tre gange om ugen hvis man vil være helt sikker på ikke at blive generet af spyfluelarverne.

Til brug i fødevarevirksomheder, bl.a. fiske- og vildtforretninger, findes der lysfælder, som er ret effektive over for spyfluer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel