En del insekter er god mad, men nogle af de dyr, som optræder i levnedsmidler kan faktisk medføre ubehag eller være direkte sundhedsfarlige når de indtages i større mængde. I et forsøg, hvor 60 frivillige forsøgspersoner hver spiste en levende fluelarve, oplyste de 50, at de fik kvalme bagefter. Derimod gav det ikke ubehag hos de samme personer når man fik dem til at spise levende rismelbiller og levende kornsnudebiller. I dette forsøg har den rent psykiske virkning givetvis spillet ind og man må i det hele taget acceptere, at smådyr i maden og andre steder i miljøet kan ødelægge velbefindendet for mange mennesker. Tarmforstyrrelser, dvs. tynd mave i forskellig grad, kan forekomme efter indtagelse af mad med møllarver, billelarver og biller (især klannere) samt mider. Symptomerne, der ophører i løbet af kort tid, tilskrives først og fremmest den mekaniske reaktion på disse dyrs mange, stive hår og sekundært muligvis allergiske reaktioner.
Nogle biller (lysolbiller og rismelbiller) udskiller egentlige giftstoffer, quinoner, som i forsøg med mus har vist sig at have mutagene egenskaber. Også kakerlakker udskiller stoffer, som man mener kan være kræftfremkaldende. I en befolkning med en levestandard som den, vi har i de nordiske lande, vil man nok kun undtagelsesvis komme til at indtage fødevarer med så mange dyr i, at det bliver sundhedsfarligt. Derimod sker det ikke så sjældent, at dyrefoder er så levende, at det er skadeligt for de husdyr, som æder det. I de tilfælde er det dog langt fra sikkert, at det alene er skadedyrene, der er årsag til vantrivsel og dødsfald blandt husdyrene. Svampevækst og ændring af næringsindhold, så foderet bliver underlødigt, kan være medvirkende årsager. Når det ofte er dyrene, der bliver udpeget som årsager, hænger det sammen med, at det er dem man kan se og det er dem, der bevæger sig i foderet.