De grundlæggende næringskrav er stort set ens for alle dyr. Det, der bl.a. gør dyrene forskellige er den evne hver enkelt art og stadie har til at få disse krav tilgodeset gennem det, de æder. Alsidighed er et fundamentalt krav til ernæringen. Selv dyr, der tilsyneladende lever af næringsfattig eller ensidig kost, kompenserer på forskellige måder, for eksempel ved at æde meget eller ved hjælp af symbionter i tarmen. Alt for rene næringsmidler kan dyr ikke klare sig på. Der kan ikke leve dyr i hvidt sukker. Det er simpelt hen for ensidigt at æde saccharose. Man kan ganske vist af og til finde støvlus i sukkerposer, men ser man godt efter vil man se, at dyrene sidder højt oppe på posens inderside, der hvor kombinationen af sukker, papir og fugtighed har skabt grobund for de mikroskopiske svampe, støvlusene lever af.
De dyr, der kan leve i tørt mel, trives ikke særlig godt i mel med lav formalingsgrad, dvs. hvor det væsentligst består af endospermstivelse. Ved tiltagende formalingsgrad, hvor melet kommer til at indeholde flere aminosyrer og vitaminer klarer dyrene sig tilsvarende bedre, får kortere udviklingstid, mere afkom m. m. Kartoffelmel er nok det ringeste, man kan tilbyde levnedsmiddelskadedyrene. Der kendes ingen skadedyr fra kartoffelmel, medmindre det da er muggent eller forurenet. Kartoffelmel er ikke bare ensidig kost men kartoffelstivelsens fysiske egenskaber bevirker, at den er i stand til at suge voks ud af hudskelettet hos insekter, hvorefter de dør på grund af væsketabet gennem det utætte hudskelet.
Dyrenes bygning har også indflydelse på hvilke levnedsmidler, de kan udnytte. Støvlus og kornmider kan godt leve på overfladen af mel, men er for spinkelt byggede til at grave sig ned i melet. De støvlus, som man eventuelt ser i en i øvrigt urørt melpose, er altså det totale antal i den melpose. Melmider og rismelbiller er bedre egnede til at grave sig ned i mel og kan ikke altid ses på overfladen.
I tætpakket korn kan kun leve de dyr, der er små nok til at bevæge sig i mellemrummene mellem kernerne. Alle andre, større dyr, må pænt holde sig i overfladen.
Som fodgængere er såvel insekter som mider uovertrufne. De kan spadsere på praktisk talt alt og i alle vinkler med tyngdekraften. Et umærkeligt tyndt lag talkum eller et endnu tyndere lag vaseline kan de dog ikke passere. Det forhindrer dem i at holde sig fast med fødderne.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"