Husfårekyllingen
Lat: Acheta domestica – No: hus-siriss – Sv: hussyrsa – En: house cricket – Ty: Heimchen
Husfårekyllingen er nært beslægtet med græshopperne og har, lige som disse, det bageste par ben udviklet som springben. Oprindeligt stammer den fra Nordafrika. Før i tiden var bagerier det typiske opholdssted for husfårekyllingen. I dag er den blevet et almindeligt dyr i private hjem, hvor den især holder til i bryggerset ved fyret. I levnedsmiddelvirksomheder kan man finde den i fyrrum, varmekanaler samt i varme, fugtige produktionslokaler. Husfårekyllingerne æder næsten alle former for organisk materiale, dog med en vis forkærlighed for bløde ting (grøntsager, frugt, mel-produkter og kød). De kraftige, bidende munddele kan også bide huller i tekstiler og plastic, som dyrene ikke kan leve af. Som mulige smittespredere og forurenere må de sidestilles med kakerlakker.
Her i landet kan de ikke klare sig udendørs om vinteren, undtagen på affaldspladser o.l., hvor det gærende affald skaber varme og leverer føde. Fra den slags affaldspladser kan der ske masseinvasioner i nærliggende bygninger. En hun-husfårekylling kan lægge omkring 1000 æg i løbet af 5 uger. De lægges normalt i et hul som hunnen borer i fugtigt jord med sin læggebrod. Hvor der mangler fugtig jord, kan æggene også lægges under fugtigt papir eller i fugtige fødevarer. Fårekyllingerne hører til de insekter, der har ufuldstændig forvandling. Det betyder, at de, ligesom kakerlakker, støvlus og Ørentviste, får unger, der ligner de voksne, men som er noget mindre. Ungerne er 10 måneder om at blive kønsmodne ved 22 °C. Ved 30 °C tager det kun et par måneder og under 20 °C tager udviklingen så lang tid, at ungerne dør inden de bliver voksne.
Husfårekyllinger bekæmpes ved at behandle sprækker og revner i nærheden af de varmegivere, hvor dyrene gemmer sig, med et insektpudder eller et sprøjtemiddel. Drejer det sig om enkelte dyr kan man ofte klare sagen med lidt franskbrød vædet med en blanding af hvidtøl, sukker og 10 % boraks.