(7) Rissnudebillen og kornsnudebillen

I troperne og i de subtropiske områder, hvor der dyrkes ris, lever rissnudebillen.

Den kan flyve og angriber ofte de modne riskerner før høsten. Kornsnudebillen lever også i troperne, men den kan ikke flyve og bliver først mere almindelig end rissnudebillen når vi nærmer os de tempererede egne. På vore breddegrader er begge disse frøædende dyr synanthrope.

Rissnudebillen kræver mere varme end kornsnudebillen for at kunne udvikles og den klarer vinteren dårligere når det er koldt. I Danmark er så godt som alle kornlagre befængt med kornsnudebiller, medens rissnudebiller kun ses der efter perioder med særlig varme somre.

Med udgangspunkt i den britiske statistik kan vi regne med at begge arter, hver for sig, importeres med omkring 1 % af de varepartier, der når Nordeuropa. Rissnudebiller i danske levnedsmidler vil overvejende stamme fra importerede levnedsmidler, især ris. Kornsnudebillerne er sandsynligvis vore egne.

Kornsnudebillen

Kornsnudebillen

Rissnudebillen

Sølvkræet

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk