Musesikring
Det ville selvfølgelig være bedst om musene ikke kunne slippe ind, men selv de solideste bygninger har svage punkter, som det er vanskeligt at opspore og udbedre. Kældervinduer skal være lukkede, alle ruder skal være hele og dørene skal slutte tæt. Huller og revner, som er mere end 7 mm brede, bør lukkes. Det kan være ventilationsåbninger eller steder, hvor installationer er ført gennem muren.
Passende materialer til udfyldning kan være metalnet, metalplader, hård mørtel eller i en snæver vending blot ståluld. I elementbyggeri er det vigtigt, at fugerne mellem de ydre plader er lukkede, Ikke sjældent er der fri passage op under de nederste plader.
Mus kan klatre op ad lodrette, ru flader (træ, mursten, beton og lignende) og de kan entre op ad mure og nå udluftningssprækker under taget. En 20 cm bred stribe af hård, blank maling mindst 1 meter oppe på en mur kan forhindre musene i at klatre op. En vinkelbøjet metalplade med et udhæng på blot 2 cm vil have samme virkning. Lodrette rør kan forsynes med en metalskærm, som musene ikke kan forcere. Træer og andre planter, der er i kontakt med muren, gør det selvfølgelig lettere for musene at komme op.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"