Den lille stueflue
Lat: Fannia canicularis – No: liten husflue – SV: liten husfluga, takdansfluga – En: lesser house fly – Ty: Kleine Stubenfliege
Næst efter stuefluen er det den lille stueflue, som er den typiske husflue. Den er 5-7 mm lang. Det er hannerne af denne art, som man kan se i en utrættelig hoppende dans omkring lamper eller andet, som hænger ned fra loftet.
Den lille stueflue lægger sine æg enkeltvis i meget fugtige, rådnende stoffer, for eksempel i fugtig gødning, i køkkenvaskens afløb og lignende steder.
Larverne ligner ikke almindelige fluelarver. De er flade med en sej, kornet hud og har længderækker af trådformede, tornede vedhæng på leddene.
Den lille stueflues larver bevæger sig trægt og er svære at få øje på fordi det, de lever i, hænger fast i udvæksterne. Puppen ligner larven meget. Ved 18°C varer udviklingen fra æg til voksen 21 dage og ved lidt højere temperatur, 21-26°C, er den ikke væsentligt kortere, 18 dage.
Enkelte eksemplarer af den lille stueflue, som kan have udviklet sig i en fuglerede, i hundeekskrementer o.l., kan man finde overalt.
Større invasioner kan næsten altid føres tilbage til et hønseri eller en minkfarm. Larverne trives nemlig godt i hønse- eller minkgødning.
Lille stueflue, voksen og larve
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"