steder, hvor man ikke vil have duerne til at slå sig ned.
Gift
Det er ikke lovligt at anvende forgiftet lokkemad eller andre former for gift til fugle. Forsøg på at sterilisere duer med lokkemad tilsat kemo-sterilanter har ikke fungeret i praksis og forsøg med sovepiller, så man senere kunne opsamle de bedøvede fugle, har heller ikke været lovende.
Skydning
De forvildede tamduer i vore byer er ikke omfattet af jagtloven og må skydes året rundt (der gælder andre regler for vilde duer som ringduer og tyrkerduer). Også for gråspurve gælder det, at deres antal må reguleres ved beskydning hele året ved bygninger og på gårdspladser. Nogle steder, for eksempel i lagerbygninger og haller kan det være praktisk at skyde dem når det kan foregå rimeligt sikkert i weekender eller på andre tidspunkter, hvor der ikke er personale. De fleste steder, hvor fugle er en plage, er det imidlertid ikke lovligt at jage dem med skydevåben. Er man I tvivl, kan man altid spørge hos det lokale politi.
forvildet sig ind i en bygning kan
måske fanges med denne fælde og
siden hen slippes ud i det fri.
Fældefangst
Duer kan i nogle tilfælde indfanges på steder, hvor de sidder og sover. Man kan også opstille særlige fælder eller lokke-slag. Det gøres af visse desinfektionsfirmaer, men kan selvfølgelig også gøres af lokale folk med den nødvendige interesse for sagen. Fælderne tilses morgen og aften. Har man dræbt de voksne fugle skal eventuelle unger aflives og fjernes. Dels for at undgå dyrplageri, men også for at undgå spyfluer, klannere m. m. Reder skal fjernes helt og redestedet bør pudres med insektgift, sådan at de mange insekter og mider, der gemmer sig i redernes nærhed slås ihjel før de går på vandring.
Føde
Det betyder meget, at man ikke fodrer fuglene. Det er ikke de små foderbrædder, som den enkelte fugleven forsyner med beskedne fodermængder for at kunne glæde sig over dyrene, man skal til livs. Det er snarere det ikke ubetydelige spild, der finder sted ved havnekajer, læsseramper og siloer og hvor der til stadighed holdes liv i bestande af duer og gråspurve. I reglement om miljøbeskyttelse, kapitel 12 stk. 4.1, står der: “Ingen må ved udlægning af foder eller på anden måde skabe tilhold for fugle eller andre omstrejfende dyr, når dette medfører væsentlige ulemper for omgivelserne”. Denne bestemmelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for at skride ind, hvis grundejere eller andre overtræder påbuddet.
men der er altid hylder og gesimser, som fuglene kan sidde på. Hvis man
med træ, som vist, med cement eller
metalplade gør de vandrette siddeflader
skrå, kan duerne ikke opholde
sig på bygningen.
Forebyggende foranstaltninger
Bygninger bør konstrueres så fugle ikke kan finde redepladser på og i dem. Huller i murene kan tilmures eller forsynes med trådnet. Herudover kan man gøre en bygning lidet indbydende for fugle ved at gøre gesimser og lignende skrå (mere end 450) eller ved hjælp af fuglepasta (må kun anvendes af autoriserede firmaer) samt ved mekaniske hindringer i form af ståltråd o.l.
Følgende midler virker ikke
Fugleskræmsler, hverken i form af vellignende dukker, aluminiumsfolie eller roterende møller. Duer og gråspurve vænner sig hurtigt til det. Heller ikke skræmmelyde – hørbare eller ultralyd – virker. Der findes heller ikke afskrækkende duftstoffer. Fugle har i øvrigt en dårlig lugtesans.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"