Udtørring
De fleste af vore forråds-skadedyr kan leve i ret tørre omgivelser. Det gælder for eksempel melmøl og rismelbiller, som, hvis de har nok at spise, kan leve ved blot 1 % relativ luftfugtighed. Udtørring vil dog, selv for disse dyr, være en stressfaktor, som kan forstærke virkningen af et samtidigt anvendt kemisk bekæmpelsesmiddel. Tørketålende insekter kan dræbes ved udtørring når man pudrer med diatomejord. Det er er de fossile rester af små kiselalger. De fine, skarpe partikler i pudderet ridser i insekternes beskyttende vokslag og når de taber vand for hurtigt, dør de. Et enkelt præparat er for øjeblikket godkendt af Miljøstyrelsen. Det må kun anvendes til bekæmpelse af kornskadedyr i lagret korn, der ikke har højere vandprocent end 13,5, samt mod kornskadedyr i siloer og tomme lokaler, hvor den relative luftfugtighed ikke er højere end 65 %. Til etablerede kornsnudebilleangreb i lagret korn er diatomejord ikke det første valg fordi larverne sidder godt beskyttede ind i kernerne. Til de biller og møl, der lever frit mellem kernerne, giver metoden derimod god mening.
Mider, støvlus, skimmelbiller og frømøl er afhængige af fugtige omgivelser og bekæmpes nemmest ved at udtørre lokaler og varer. Kemisk bekæmpelse af disse dyr vil sjældent nytte ret længe hvis fugtigheden ikke samtidigt nedbringes.
Køling
Jo køligere fødevarer opbevares, jo mindre er risikoen for, at der kan udvikle sig skadedyr i dem. Ved meget lave temperaturer, for eksempel -20 °C i en uge, vil man normalt få dræbt alle stadier af alle slags skadedyr. Mange dyr overlever temperaturer omkring frysepunktet. Det er især de dyr, som også overvintrer udendørs på vore breddegrader. Arter, der egentlig hører hjemme længere sydpå, for eksempel tobaksbiller, er så kuldefølsomme, at de ikke i længere tid kan tåle køleskabstemperaturer på under 4 °C. Til regulær bekæmpelse er dybfrysning nok en lidt dyr løsning, men til små varepartier, for eksempel droger, er frysning velegnet.
Mider er generelt ikke følsomme for kulde. Mange arter formerer sig godt ved 4 °C og dræbes først efter længere tids dybfrysning. Biller i levnedsmidler formerer sig sjældent når temperaturen er under 12 – 15 °C. Køling af en vare vil imidlertid altid være en fordel. Selv om man ikke kommer så langt ned i temperatur, at dyrenes formering stoppes, så vil deres livsprocesser foregå langsommere og man vinder tid så varen kan blive forarbejdet eller spist, inden det går galt. Til gengæld er det værd at huske på, at i en nedkølet vare virker gifte praktisk talt ikke på insekter eller mider, så nedkøling kan altså eliminere effekten af et samtidigt anvendt kemisk bekæmpelsesmiddel.
Varmebehandling
Alle stadier af de insekter og mider, der omtales denne bog, vil blive dræbt ved blot 30 minutters ophold i 55 °C varm og tør luft. Ved 50 °C skal der en time til. Opvarmning af de produkter, der kan tåle det, kan altså være en effektiv bekæmpelsesforanstaltning. I praksis er det dog sværere, end man umiddelbart forestiller sig, at opnå disse temperaturer i varernes indre, hvilket selvfølgelig er forudsætningen for, at metoden virker. Varme er en stress-faktor, der kan mangedoble effekten af samtidigt anvendte kemiske bekæmpelsesmidler.
Opvarmning af lokaler kan være et giftfrit alternativ til gasning. Her må man holde en temperatur på 50 °C i mindst 12 timer for at være sikker på en rimelig effekt. Vær opmærksom på, at dyrene vil søge væk fra varmen og forsøge at gemme sig i køligere sprækker eller simpelthen stikke af, hvis de kan finde en vej ud. Opvarmning af en enkelt inficeret maskine, som måske er svær at skille ad, vil ofte kunne gennemføres under et isolerende dække selv om der arbejdes andre steder i lokalet.
Kvælning
Insekter kan klare sig bemærkelsesværdigt længe uden ilt – nogle endda op til 8 dage – men i det lange løb går det ikke. Det benytter man sig af ved kornopbevaring i hermetisk tillukkede siloer, de såkaldte gastætte siloer, hvor den udviklede eller tilsatte kuldioxid nedsætter insekternes evne til at overleve lave iltindhold. Insekter kan også berøves adgangen til ilt ved hjælp af olier eller fedtstoffer, men metoden har kun mening i forbindelse med levnedsmidler, hvor disse stoffer alligevel skulle tilsættes. I forbindelse med lave iltindhold må man generelt regne med at samtidig kemisk bekæmpelse virker dårligere. En giftgas, som fosforbrinte, virker for eksempel ikke på insekter, der befinder sig i en iltfri lomme i produktet under gasningen.
Mekanisk ødelæggelse
Mange skadedyrsproblemer finder en løsning fordi varen på et tidspunkt skal formales, presses eller på anden måde behandles så dyrene slås ihjel. Der findes på markedet maskiner, som ved hårdhændet centrifugering dræber insekter og mider i korn. Mel kan behandles i sådanne “entoletere” for at sikre, at det er frit for intakte æg og andet levende inden pakningen. Omrøring og transport, for eksempel af korn fra en silo til en anden, har gavnlig virkning fordi zoner med høj temperatur, varme lommer, udjævnes, men også fordi den fysiske håndtering af varen direkte dræber en del af dyrene. Et frit fald på blot få centimeter slår en vis procentdel af dyrene ihjel, men de færreste varer kan nok holde til de mekaniske påvirkninger, der er nødvendige for at slå alle dyrene ihjel. Insekter og mider tåler i øvrigt forbavsende mange knubs. For en fuldstændigheds skyld bør nok nævnes, at fluesmækkeren er udmærket, men at man selvfølgelig ikke kan anvende den til andet end at holde sig de værste personlige plageånder fra livet.
Radioaktiv bestråling
Ioniserende stråling, som f. eks. Røntgen- og gammastråling, fremkalder fysiske og kemiske forandringer i de levende celler, den rammer. Hvor meget der sker, afhænger af dosis og af cellernes art og tilstand, og dermed også af, hvad det er for en slags organisme, man udsætter for strålingen. Pattedyr er generelt omkring 100 gange mere følsomme end insekter og mider. Med ioniserende stråling kan man påvirke en insekt- eller midebestand på tre måder: En svag dosis vil forøge antallet af mutationer, en noget kraftigere vil sterilisere og en virkelig kraftig vil virke dræbende.
I praksis vil man normalt bruge gammastråling fra en kobolt-60 kilde. Ved at bestråle korn eller andre varer med en dosis på 100 Krad kan man opnå en fuldstændig afdræbning af alle skadedyr i partiet i løbet af en uges tid. I praksis kan man imidlertid klare sig med meget mindre doser. En dosis på mellem 10 og 20 Krad vil ganske vist kun dræbe en mindre del af bestanden, men resten vil i løbet af en uge eller to blive sterile. Det kan være en fordel, fordi de bestrålede og sterile hanner i en periode til en vis grad kan beskytte partiet mod nyinfektion, ved at parre sig med eventuelle nytilkomne hunner. De hunner, som parrer sig med sterile hanner, vil ikke få formeringsdygtigt afkom.
Man benytter visse steder metoden til behandling af brødkorn, men den kan næppe prismæssigt konkurrere med gasning.
Mikroorganismer og encellede dyr er mange gange mindre følsomme for stråling af denne art end insekter og mider. De doser, der anvendes ved egentlig strålings-sterilisering af fødevarer og udstyr, vil derfor også dræbe alle stadier af skadedyr.
Lysfælder
Mange insekter søger til lys. Det er især lys med bølgelængder omkring den ultraviolette del af spektret, som virker tiltrækkende. En lysfælde kan virke på flere måder: Lyset kan stamme fra pærer eller fra lysstofrør, og selve fangmekanismen kan enten bestå af en netkurv eller pose, som insekterne suges ned i ved hjælp af en ventilator, eller af en grill af tråde med høj elektrisk spænding.
Lysfælder er gennemgående er meget effektive over for gedehamse, og rigtigt placeret kan de holde bagerforretninger og frugtbutikker praktisk taget fri for disse dyr. Også kolonialmøl, spyfluer, mange småfluer og myg fanges rimeligt effektivt. Lysfælder har været en skuffelse over for de almindelige stuefluer.
Lysfælder i en fødevarevirksomhed er ikke nogen garanti mod skadedyr, men strategisk ophængt evt. i forbindelse med et slusesystem ved indgangene, kan de mindske risikoen for, at der kommer insekter flyvende ind udefra. Lysfælder, som efterses hyppigt, kan også give et fingerpeg om, hvilke dyr der for øjeblikket flyver i lokalerne.
Anbragt udendørs vil lysfælder trække flere insekter til området end de dræber, og blandt dem man slår ihjel, vil de fleste være harmløse.
Klæbefælder
Papirstrimler med lim og eventuelt honning er et godt, gammelt middel til at fange fluer i køkkenet.
I dag udformes disse flueklæbefælder på mange udspekulerede måder og de tilsættes i visse tilfælde lokkemidler (sexual-feromoner). De er dog ikke blevet mere effektive end de velkendte, spiralsnoede fælder.
Klæbefælder kan mildne en flueplage i et køkken og i en mindre butik, men i de fleste levnedsmiddelvirksomheder vil de nok blive betragtet som utidssvarende og uæstetiske. Klæbefælder til kakerlakker er udformet som små papæsker med indgangshuller og lim på bunden. De kan ikke bekæmpe en kakerlakbestand, men de kan bidrage til at holde kakerlakkerne nede, og de kan vise hvor og i hvor stort antal, dyrene færdes. Klæbefælder til rotter og mus, i form af plader besmurt med en meget kraftig lim, forhandles bl.a. i USA. Metoden vil næppe blive accepteret her i landet.
Tiltrækkende og afskrækkende duft- og smagsstoffer
Mange insekter reagerer på bestemte duftstoffer ved at bevæge sig hen imod kilden eller ved at blive frastødt. Det er også bestemte smagsindtryk, som bestemmer om insektet begynder at æde eller om det vrager føden.
Duftstoffer, som virker tiltrækkende på dyr, kaldes attraktanter. Afskrækkende duftstoffer kaldes repellenter.
Feromoner er betegnelsen for en speciel type duftstoffer, som afgives af dyrene selv, og som udløser en bestemt adfærd hos artsfællerne. De bedst kendte feromoner er sexual-feromoner, duftstoffer som udsendes af det ene eller af begge køn, og som virker tiltrækkende på det andet køn.
Attraktanter, for eksempel i form af syntetiske sexual-feromoner, kan bruges til at tiltrække insekter til fælder og til at gøre insektgift mere tiltrækkende og effektiv. Til egentlig bekæmpelse af lagerskadedyr er disse duftstoffer ikke tilstrækkelige, men de er i mange tilfælde nyttige til overvågning. De bruges i fælder til forskellige kolonialmøl, og sexual-feromoner benyttes også i kakerlakfælder. Stueflue sexualferomon, Muscalure, tilsættes visse gifte af den type, som fluerne skal sutte i sig. Repellenter bruges især til beskyttelse af mennesker (myggeolier) og husdyr. Til beskyttelse af fødevarer er de ikke anvendelige.
Skræmmelyde
Skræmmelyde er i en del tilfælde blevet brugt til at holde fugle borte fra frugtplantager o.a., men ikke med særligt gode resultater.
I de seneste år er der med mellemrum dukket ultralydsapparater op på markedet.
De udsender lyde med svingninger fra 18 KHz til 40 KHz, altså over, hvad de fleste mennesker kan opfatte. Teorien går ud på, at netop ultralyde og den store lydstyrke, de udsendes med, skulle virke generende på rotter og mus og visse andre skadedyr, og få dem til at fortrække. Hverken i forsøg i laboratoriet eller i praksis har man dog kunnet konstatere en effektiv virkning af disse apparater.
Nogle af de pågældende apparater kører med lydstyrker på op mod 130 dB, hvilket er langt over hvad der regnes for skadeligt for det menneskelige øre.
Biologisk bekæmpelse
Der, hvor man aktivt udnytter skadedyrenes naturlige fjender, er ikke aktuel i øjeblikket over for lagerskadedyr. Der er ikke tvivl om, at rovdyr og snyltere i en del tilfælde medvirker til at holde lagerskadedyrene nede. De dyr, som under danske forhold spiller den største rolle, er nok de rovmider, som lever af melmider og kornmider. Muligvis kan de naturlige fjender udnyttes mere effektivt, end det gøres i dag. Problemet er imidlertid, at kravet ofte vil være en hurtig og fuldstændig bekæmpelse, mens de naturlige fjender normalt kun vil være i stand til at holde skadedyrsbestande nede på et vist niveau.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"