Her i landet synes det umiddelbart indlysende, at man ikke skal finde sig at der er dyr i maden. Dyrene opfattes som en forurening og betragtes med en vis afsky når de dukker op på steder, hvor man ikke vil have dem. På en måde er det mærkeligt fordi vi jo samtidigt accepterer nogle af insekternes nære slægtninge, krebsdyrene, i form af krebs, hummere og rejer, som udsøgte delikatesser.
Den uvilje, de fleste af os nærer mod at sætte tænderne i biller, myrer og larver er muligvis hverken oprindelig eller velmotiveret. I de mange år vore forfædre levede på samlerstadiet har insekterne været en del af den daglige menu. Insekter er næringsrige og fulde af proteiner. De naturfolk, der stadig holder fast ved samlererhvervet, har metoder til at skelne mellem de dyr, som er gode at spise og dem, man helst bør undgå. Disse naturfolks helbreds- og foderstand er da også gennemgående mere tilfredsstillende end den, man finder hos verdens millioner af fattige arbejdere, der enten får for sparsom eller for ensidig kost. Vi kender i dag navnene på flere end 1600 insektarter, som man spiser rundt om i Verden.
Det er nok kun her i Europa og i Nordamerika at befolkningen som helhed er blevet så vel forsynet med andre former for dyrisk føde at insektspisning helt er gået i glemmebogen. For at bøde på det skrev en englænder, Vincent M. Holt, en bog, der udkom i 1885 og havde titlen “Why not eat insects”. I forordet stiller han det spørgsmål: “Hvorfor ikke – i stedet for at kæmpe mod insekterne – bare lade dem komme til fadet, og så siden hen æde os selv fede i insekter”? Det er jo fjollet, skriver mr. Holt, at en enkelt kålorm, som bliver fundet i det kogte blomkålshoved under serveringen, kan ødelægge måltidet for mange mennesker. Hvorfor ikke, tværtimod, indsamle de kålorme, som jo vitterligt udelukkende har levet af kål, og så servere dem i en lækker sovs som et velsmagende og sundt tilbehør til grøntsagen. Han har i bogen mange andre gode ideer og forslag til menuer på højt plan, som har insekter som en væsentlig bestanddel. Nu er der gået mere end hundrede år siden da og man må konstatere, at hans tanker ikke vandt genklang hos de mennesker, bogen henvendte sig til.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"