• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Årevingede insekter / Gedehamse (hvepse)

Gedehamse (hvepse)

Lat: Vespoides spp. – No: Stikkevepse – Sv: getingar – En: wasps – Ty: Faltenwespen

Sæson for hvepse og gedehams
Når boerne bliver for store og når de mange rastløse arbejdere
sidst på sommeren gør os nervøse, vokser interessen for at få et råd om, hvad man kan stille op med dem.

Almindelig gedehamsI daglig tale kaldes de ofte blot for hvepse. Imidlertid er hvepse en mere omfattende kategori, der dækker gravehvepse, snyltehvepse, gedehamse m. m. Gedehamsene er velkendte på deres sort og gult stribede bagkroppe, samt ikke mindst for deres evne til at stikke. Vi har her i landet 7 arter af sociale gedehamse, som ligner hinanden meget både i levevis og udseende.

På vore breddegrader er gedehamsesamfundene et-årige. Det betyder, at boerne kun bruges i det år, de bygges. Gamle boer fra året før er tomme. Det er de unge, befrugtede dronninger, som overvintrer. De vågner af vintersøvnen i april og går helt alene i gang med at grundlægge de ny samfund. Sidst i maj kommer de første arbejdere på vingerne og derefter vokser de enkelte samfund støt indtil august, hvor de kan tælle omkring 5000 individer. Boet (hvepsereden) er oftest kugleformet. Det er bygget af et papiragtigt materiale, som dyrene selv laver af afraspede træfibre tygget sammen med spyt.

Gedehams alt. hveps, arbejder
Gedehams (Hveps), arbejder

Larverne lever udelukkende af kød. Byttet er mest insekter, som de voksne fanger til dem, eller det kan være lunser af kød, som de voksne bider af ådsler. I bytte for den kød-luns, larven modtager, gylper den en sukkerholdig væske op, som den voksne gedehams ivrigt slikker i sig. De voksne gedehamse lever i øvrigt fortrinsvis af sukker i form af nektar, bladluseekskrementer og lignende. Hen på efteråret går der kludder i samfundsmaskineriet. Arbejderne holder op med at passe larverne og lever fra det tidspunkt en drivertilværelse indtil frosten tager dem. Det meste af sommeren ser man ikke ret meget til gedehamsene. De har travlt med at bygge boet større og samle foder til deres unger. På det tidspunkt kan de også hente kød i slagter- og fiskeforretninger.

Sidst på sommeren begynder gedehamsene at blive generende overalt. Det skyldes dels, at individantallet nu er blevet ret stort og dels at arbejderne, der ikke længere passer larverne, i stedet henter sig sukker eller sød saft de steder, hvor disse ting er. Det er særlig hos bagere og grønthandlere, ved iskiosker o.l., samt hvor man spiser udendørs.

På virksomheder og i butikker, hvor det ikke er muligt at lukke gedehamsene effektivt ude, kan lysfælder med ultraviolet lys, hvor dyrene fanges eller dræbes, klare problemet. Den mest rationelle måde at bekæmpe en lokal gedehamseplage på er at finde og uskadeliggøre boet. Frithængende boer kan sprøjtes med et insektbekæmpelsesmiddel nedefra, op gennem indgangshullet. Man står sig ved at vente til en sen aftentime, hvor dyrene er hjemme alle sammen og er forholdsvis rolige. Hvis boet sidder skjult, i en hulmur eller i jorden, kan man tilpudre det hul eller den sprække, som gedehamsene flyver ud og ind af, med et insektpudder. Dyrene vil så selv bringe giften med ind i boet og et par dage efter vil det være dødt. Gedehamse er aggressive over for mennesker, der piller ved deres bo, så man skal ikke dvæle for længe ved boet når man bekæmper dem. Boet skal ikke nødvendigvis fjernes.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel