I frø af ærteblomstrede planter kan der leve forskellige frøædende billearter. De angriber frøene allerede når planterne står på marken og føres siden hen med til lagrene, hvor de kan fortsætte med at gøre skade. Resultatet af deres virksomhed ses som ormstukne ærter, bønner, linser m. m.
De fleste af billerne hører til familien Bruchidae og de arter, der især gør skade, findes i slægterne Bruchus, Acantoscelides og Callosobruchus. Den almindeligste af disse biller her i landet er bønnebillen.
Bønnebillen
Lat: Acantoscelides obtectus – No: bønnefrøbillen – Sv: bönnbagge – En: common bean weevil – Ty: Speisebohnenkäfer
En 2 – 4 mm lang, oval bille, som på oversiden er brun med gulgrøn behåring og lysegrå længdestriber. Bønnebillen er en tropisk art med hjemsted i Sydamerika. Den kommer til Europa med importerede varer og da den kan gennemføre sin udvikling ved så lave temperaturer som 16 – 17 °C kan den i sommermånederne og i opvarmede lagerlokaler nå at gøre en del skade. Ved optimale temperaturer, 27 – 31 °C, kan billerne øge deres antal 25 gange i løbet af blot en måned.
Hun-bønnebillen lægger op mod 85 hvide, aflange æg mellem bønner eller ærter. De larver, der klækkes, er hvide og har tre par forholdsvis lange ben. Larverne æder sig straks ind i frøene. De tre næste larvestadier, som lever inde i frøene, er trinde og benløse. I slutningen af fjerde larvestadium forpupper de sig lige under overfladen i frøet. Der kan godt være trængsel. Man har talt op til 28 larver i en enkelt bønne.. Da bønnebillen er medlem af billefamilien Bruchidae er den også belagt med de importrestriktioner, som gælder hele familien, se ovenfor. Bønnebiller bekæmpes på samme måde som kornsnudebiller.