(6) Tobaksbillen og brødbillen

I troperne lever tobaksbillen ude i naturen, men er også et plagsomt skadedyr i alle slags oplagrede, tørrede planteprodukter. Den britiske importkontrol opdagede denne bille i 4% af skibsladningerne medens brødbillen kun blev set i 0,1% af de undersøgte skibe.

Som levnedsmiddelskadedyr i Danmark og andre nordeuropæiske lande er brødbillen mindst 5 gange så hyppig som tobaksbillen.

Tobaksbillen skal have en temperatur på mindst 22 °C for at kunne gennemføre sin udvikling. Brødbillen behøver kun 17 °C og tåler lavere vintertemperatur end tobaksbillen.

I Nordeuropa er tobaksbillen tvunget til at være strengt synanthrope medens brødbillen har en løsere forbindelse til mennesker. Brødbillen er almindelig i duereder i huse. Her kan den leve i de kager af tør og kompakt duegødning, som udgør en stor del af redematerialet.

Brødbillen

Brødbillen

Tobaksbillen

Tobaksbillen

Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org 

Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"

- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"

» Læs mere om Thorkil E. Hallas på Pestium.dk