• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / Lidt om dyrenes bygning og opførsel / Insekternes indre

Insekternes indre

Insekters indre bygning
Insekters indre bygning, skematisk efter Boas-Thomsen. 1,2,3: de tre benpars placering på brystleddene, a: gat, c: hjerne, ch: midttarm, e: endetarm, h: hjerte, k: kro, m: mund, n: bugganglie, 0: ovarium (eller testikler), o‘: kønsabning, s: spiserør, sp: spytkirtel, t: muskelmave, tr: tragten, hvor den peritrofe – membran dannes, u: malphigiske rør, der svarer til yore nyrer.

Et insekt har alle de organsystemer, som vi kender fra os selv, men de er ofte bygget på en anden måde og de kan ligge andre steder i kroppen end vi er vant til. Hos insekterne ligger centralnervesystemet således langs bugen og hjertet langs rygsiden, altså lige modsat forholdene hos hvirveldyrene.

Tarmkanalen er i princippet et rør, der fører fra mund til gat. Et par store spytkirtlers udførselsgang udmunder i mundhulen. Føden passerer gennem spiserøret, som normalt er udvidet med en slags kro, der kan fungere som et reservoir for føde. Den bageste del af fortarmen er ofte udviklet som en muskelmave og rager et lille stykke ind i midttarmen, som en tragt. I midttarmen eller maven sker det meste af fordøjelsen ved hjælp af enzymer, der dannes af midttarmens celler. Midttarmen er adskilt fra endetarmen af en ringmuskel. I endetarmen resorberes fødens vandindhold. De såkaldte malphigiske rør svarer til vores nyrer. Det er fine kirtelrør, der optager affaldsstoffer fra blodvæsken og leder dem ud i endetarmen.

Insekter og miders forspil til parring
Selv de allermindste insekter og mider har et forspil til den egentlige parring. Under forspillet udveksIer dyrene signaIer, som er særegne for den pågæIdende art . Hos bananfluen, Drosophila mela-nogaster, sker det ved at hannen, som her er vist i sort, anbringer sig på en bestemt måde i forhold til hunnen. Der udfører den en kompliceret dans, der afsIuttes med beføling af hunnen og til sidst kan sædoverførslen finde sted. Hvis hannen gør nogle forkerte bevægelser i dansen, vil hunnen opfatte ham som om han var en anden art og afvise korpulationen. (Efter Manning 1965).

Transportsystemerne for næringsstoffer og ilt hører til de organer, som er meget anderledes end de tilsvarende hos hvirveldyrene. Insekternes blodvæske løber ikke i årer, men skyller frit rundt i krophulen. Hjertet er bygget som et rør af muskler, der sørger for en vis cirkulation i blodvæsken. Blodvæsken transporterer næring og hormoner rundt til legemets forskellige dele, men blodvæsken fordeler ikke ilten! Ilttransporten klares gennem et system af fine luftrør (tracheer), som fra åndehuller i overfladen leder ilten direkte til de organer, hvor den skal bruges, først og fremmest til hjerne og muskler. Kuldioxid og vand siver ud samme vej. Lufttransporten i rørene sker ganske overvejende ved diffusion, men nogle insekter hjælper på ventilationen ved at foretage pumpebevægelser med bagkroppen.

Det typiske insekt har et par åndehuller på hvert af de to bageste brystled og på de otte forreste bagkropsled. (Man kan for eksempel ikke drukne et insekt ved at holde dets hoved under vand). Åndehullerne er forsynede med filtre og med komplicerede lukkemekanismer, så de kan åbnes og lukkes efter behov. I tørre omgivelser kan de lukkes så insektet undgår et for stort væsketab gennem åndehullerne. Insekternes iltbehov veksler fra art til art og efter forholdene. Jo højere temperaturen er og jo mere aktivt insektet er, jo mere ilt er der behov for. Gennemgående kan insekter klare sig ved lave iltspændinger i lange tidsrum.

Et insekts nervesystem har præcis den samme funktion som vores. Hjernen befinder sig i hovedet lige over spiserøret og er forbundet med det nedre svælgganglie ved to nervestrenge, som ligger rundt om spiserøret. Fra svælggangliet strækker nervesystemet sig bagud i dyret, typisk i form af to nervestrenge, som forbinder et antal ganglier. De hunlige kønsorganer omfatter et par ovarier, hvor æggene dannes. Æggelederne forenes i en æggegang eller vagina. På æggegangen findes normalt en lille blindsæk, der fungerer som sædgemme. I denne optages sæden under parringen og herfra kan sæden siden hen afgives og befrugte æggene enkeltvis når de glider ud gennem æggegangen. I æggegangen udmunder også nogle kirtler, der kan afsætte et klæbende sekret på æggenes overflade. De hanlige kønsorganer består af et par testikler, hvor sæden dannes. Fra hver testikel fører en sædleder, som ofte er forsynet med en sædblære. Sædlederne forbinder sig i sædgangen, som udmunder i et parringsapparat, en penis.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel