Hudeklanneren
Lat: Dermestes frischii – No: hudklanner – SV: hudänger – Ty: Frisch’s Speckkäfer
oruden de almindelige flæske- og husklannere indføres ofte andre arter, som ligner dem meget, fra oversøiske lande. Hudeklanneren er en af de hyppigste. Den er ret almindelig i Sydeuropa og i de lande, fra hvilke vi importerer ugarvede huder.
Hudeklannerens larver har samme trang til at vandre og gnave i alt muligt før forpupningen, som de to ovennævnte.
Hudeklanneren er varmekrævende og kan normalt ikke klare sig hos os, men i enkelte tilfælde har den etableret sig på fabrikker for kød-, fiske- eller benmel.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"