Råvarerne bør principielt betragtes som mistænkelige når de modtages, og de bør undersøges for skadedyr inden de kommer ind på lageret. Opgaven kan også være at undersøge et parti emballerede levnedsmidler på lager eller i butik, for at kunne konstatere omfanget af en infektion. Er partiet stærkt angrebet vil man næsten altid kunne finde eksemplarer af dyrene udvendigt på emballagen.
Det er indlysende, at huller i emballagen er tegn på, at der er noget galt. Det kan være flossede huller ved kanter eller hjørner, som skyldes mus eller rotter. Små runde huller tyder på angreb af brød- eller tobaksbiller, medens mere uregelmæssige huller ofte skyldes forpupningsmodne møllarver, som har forladt pakningen.
Et unormalt stort støvindhold fortjener altid en nærmere undersøgelse. Det kan være bille-ekskrementer. Bemærk, om der er støvet uden på emballagerne og på gulv og hylder rundt om varen. Støv, der er mistænkeligt grå-violet eller danner volde, er muligvis melmider.
Gnavspor på varerne viser selvfølgelig, at der er, eller har været angreb. Det vil ofte på gnav-sporenes udseende være muligt at udpege synderen.
Lugt til varen. En sødlig, honning-agtig lugt leder tanken hen på rådnende melmider. En phenol-agtig lugt kan stamme fra lysolbiller. Mel, som er befængt med rismelbiller, får efterhånden en grålig farve og en muggen lugt. Møllarver i kolonialvarer afslører sig ved, at produktet er spundet sammen i totter eller klumper. Er mel spundet sammen til en fast blok, kan det også skyldes svampehyfer.
En mistænkeligt vandret flade i mel, der har stået urørt i nogen tid, tyder på melmider, hvis gravearbejde med tiden resulterer i en fastere pakning og udjævning af overfladen.
Biologisk aktivitet i levnedsmidler, der har ringe varmeledningsevne, kan vise sig som en mærkbar varmetoning. Stik hånden ind mellem pakninger, sække eller i selve varen. Er der varmere end i lokalet i øvrigt, bør årsagen undersøges. Det kan være svampe, bakterier eller skadedyr og under alle omstændigheder er der tale om organismer, som er uønskede.
Om kornlagre: Kornsnudebiller kan sjældent ses før der er mange og temperaturen er så høj, at de bevæger sig livligt. Derfor bør man ikke stirre sig blind på de mange millioner kerner. Kig i stedet på vægflader. Hvis der står skovle eller pinde i kornet så er der en tendens til, at kornsnudebillerne samler sig allerøverst på disse. I afrensning fra korn vil man i reglen kunne se diverse dyr bedre end i selve kornstakken. Termometermålinger med fjernmåleudstyr eller, i mangel på bedre, en hånd stukket ind i stakken kan oplyse om varmetoning, som kan skyldes kornsnudebillerne og især deres larver inde i kernerne. En grøn gruppe spirende kerner i overfladen kan være et tegn på, at der et sted under denne finder en kraftig transpiration sted. Det kan være en “hot spot” med masser af kornsnudebiller og andet småkryb.
I beluftede planlagre vil miderne blive drevet op på overfladen når der beluftes nedefra. På overfladen vil de danne figurer der følger de mest fugtige områder. Figurerne ses tydeligt som violet-grå støvbunker. Farven skyldes melmidernes rødlige ben og gråhvide kroppe. Figurerne forsvinder når beluftningen stopper og miderne derfor søger nedad igen. Man kan lugte sig til om der er mider. Stik hånden ned i kornet så armbandsuret lige er dækket og udtag en lille håndfuld kerner i denne dybde eller lidt dybere. Rul kernerne mod hinanden for at mase eventuelle melmider og stik så næsen helt ned imellem kernerne og – snus. Melmider lugter skarpt og ubehageligt. Lugten menes at komme fra to store kirtler med ukendt funktion, som mases når man klemmer miderne i stykker.
Der er altså flere muligheder for at danne sig et indtryk af varens tilstand på stedet, men i de fleste tilfælde vil det dog være nødvendigt at udtage prøver til nærmere granskning i laboratoriet.