• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse / A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser / Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet

Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet

Råvarerne bør principielt betragtes som mistænkelige når de modtages, og de bør undersøges for skadedyr inden de kommer ind på lageret. Opgaven kan også være at undersøge et parti emballerede levnedsmidler på lager eller i butik, for at kunne konstatere omfanget af en infektion. Er partiet stærkt angrebet vil man næsten altid kunne finde eksemplarer af dyrene udvendigt på emballagen.

Det er indlysende, at huller i emballagen er tegn på, at der er noget galt. Det kan være flossede huller ved kanter eller hjørner, som skyldes mus eller rotter. Små runde huller tyder på angreb af brød- eller tobaksbiller, medens mere uregelmæssige huller ofte skyldes forpupningsmodne møllarver, som har forladt pakningen.

Et unormalt stort støvindhold fortjener altid en nærmere undersøgelse. Det kan være bille-ekskrementer. Bemærk, om der er støvet uden på emballagerne og på gulv og hylder rundt om varen. Støv, der er mistænkeligt grå-violet eller danner volde, er muligvis melmider.

Gnavspor på varerne viser selvfølgelig, at der er, eller har været angreb. Det vil ofte på gnav-sporenes udseende være muligt at udpege synderen.

Lugt til varen. En sødlig, honning-agtig lugt leder tanken hen på rådnende melmider. En phenol-agtig lugt kan stamme fra lysolbiller. Mel, som er befængt med rismelbiller, får efterhånden en grålig farve og en muggen lugt. Møllarver i kolonialvarer afslører sig ved, at produktet er spundet sammen i totter eller klumper. Er mel spundet sammen til en fast blok, kan det også skyldes svampehyfer.

En mistænkeligt vandret flade i mel, der har stået urørt i nogen tid, tyder på melmider, hvis gravearbejde med tiden resulterer i en fastere pakning og udjævning af overfladen.

Biologisk aktivitet i levnedsmidler, der har ringe varmeledningsevne, kan vise sig som en mærkbar varmetoning. Stik hånden ind mellem pakninger, sække eller i selve varen. Er der varmere end i lokalet i øvrigt, bør årsagen undersøges. Det kan være svampe, bakterier eller skadedyr og under alle omstændigheder er der tale om organismer, som er uønskede.

Om kornlagre: Kornsnudebiller kan sjældent ses før der er mange og temperaturen er så høj, at de bevæger sig livligt. Derfor bør man ikke stirre sig blind på de mange millioner kerner. Kig i stedet på vægflader. Hvis der står skovle eller pinde i kornet så er der en tendens til, at kornsnudebillerne samler sig allerøverst på disse. I afrensning fra korn vil man i reglen kunne se diverse dyr bedre end i selve kornstakken. Termometermålinger med fjernmåleudstyr eller, i mangel på bedre, en hånd stukket ind i stakken kan oplyse om varmetoning, som kan skyldes kornsnudebillerne og især deres larver inde i kernerne. En grøn gruppe spirende kerner i overfladen kan være et tegn på, at der et sted under denne finder en kraftig transpiration sted. Det kan være en “hot spot” med masser af kornsnudebiller og andet småkryb.

I beluftede planlagre vil miderne blive drevet op på overfladen når der beluftes nedefra. På overfladen vil de danne figurer der følger de mest fugtige områder. Figurerne ses tydeligt som violet-grå støvbunker. Farven skyldes melmidernes rødlige ben og gråhvide kroppe. Figurerne forsvinder når beluftningen stopper og miderne derfor søger nedad igen. Man kan lugte sig til om der er mider. Stik hånden ned i kornet så armbandsuret lige er dækket og udtag en lille håndfuld kerner i denne dybde eller lidt dybere. Rul kernerne mod hinanden for at mase eventuelle melmider og stik så næsen helt ned imellem kernerne og – snus. Melmider lugter skarpt og ubehageligt. Lugten menes at komme fra to store kirtler med ukendt funktion, som mases når man klemmer miderne i stykker.

Der er altså flere muligheder for at danne sig et indtryk af varens tilstand på stedet, men i de fleste tilfælde vil det dog være nødvendigt at udtage prøver til nærmere granskning i laboratoriet.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel