C: Dødt plantevæv-nichen

1. Skadedyr på visne, tørre planter

Tørre plantedele angribes især af brødbillen og tobaksbillen og deres nære slægtninge, tyvbillerne. Det må formodes, at de i naturen er knyttede til fuglereder og dyreboer, hvor de lever af spildt foder og af det plantevæv, rederne eller boerne er lavet af.

Det, som gør dem interessante som levnedsmiddelskadedyr, er deres evne til at tåle en del af de naturlige giftstoffer i plantevæv. De har en særlig forkærlighed for krydderier (peber, safran, muskatnød, kanel, vanilje m.m.).

Nogle af arterne lever godt på tobak og man kan i øvrigt forvente, at de dukker op i tørre suppeurter, suppepulver, tørrede blomster og blade, der anvendes til te eller som droger. Det er ikke væsentligt hvilken form disse droger har. Dyrene kan finde frem til dem selv om de indgår i tabletter og bolsjer.

2. Skadedyr på muggent plantevæv

Dødt, fugtigt plantevæv bliver på vore breddegrader nedbrudt af bl. a. mikrosvampe. Melmider, kornmider, husmider, støvlus og skimmelbiller græsser på disse svampe hvad enten de vokser på selve levnedsmidlerne, på deres emballage eller på væggene i lokalerne.

Frømøllenes larver kan kun udvikle sig i varer, der er i fugtighedsligevægt med 80 % relativ luftfugtighed og derover, så det må formodes, at mikrosvampene også er en nødvendig del af deres føde.

3. Skadedyr i rådnende og gærende plantevæv

Sveskemiden er knyttet til bakteriel nedbrydning af bl. a. sukker i frugtkød og kan findes i tørret frugt med et lidt for højt vandindhold. Stuefluen og den lille stueflue kan udvikles i gærende og rådnende ansamlinger af plantevæv.

I forbindelse med husdyrhold erstattes disse ynglesteder af dyregødningen, der jo indeholder mængder af plantevæv under nedbrydning. Bananfluerne hører til i same niche. De lægger deres æg i gæret frugt eller i varer, der for dem svarer hertil (frugtsaft, ketchup, øl o.l.).