Der er ikke noget, der tyder på at insekterne kan overveje hvad de gør. Når det, de foretager sig, normalt ser fornuftigt ud, skyldes det at medfødte, hensigtsmæssige adfærdsmønstre – som så at sige er indbygget i deres nervesystem – udløses i bestemte situationer, som svar på bestemte påvirkninger fra omgivelserne. Størstedelen af den viden, vi har om lagerskadedyrenes biologi og adfærd stammer fra laboratorieforsøg, hvis resultater stort set kun kan være vejledende. Det er nemlig sådan, at de lokale bestande af en given art kan udvikle deres egne særpræg.
Da insekters gennemsnitlige levetid ikke er lang vil det i de fleste tilfælde ikke være det enkelte individ, som tilpasser sig. Tilpasningerne vil være resultatet af den naturlige udvælgelse, af selektionen. Den virker i store træk på den måde, at de individer som har de egenskaber, der passer bedst til de forhåndenværende forhold overlever og sætter mest afkom til verden. Et eksempel på en sådan tilpasning til ændrede forhold gennem selektion, har vi i de mange insektbestande, som har udviklet modstandsdygtighed, resistens, over for et eller flere af de giftstoffer, som vi behandler deres levesteder med. Det enkelte individ har kun meget begrænsede muligheder for at ændre adfærd i løbet af dets levetid, men der kendes dog eksempler på, at insekter kan lære at holde sig fra steder, hvor de bliver udsat for ubehagelige oplevelser.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"