• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Sommerfugle

Sommerfugle

Sommerfugle kendes let fra andre typer insekter på deres fire store vinger, der er tæt besat med farvet støv, der let gnides af. Munddelene er hos de voksne bygget som en sugesnabel, som når den ikke bruges ligger rullet sammen som en fjeder under hovedet. Sommerfugle har fuldstændig forvandling og udviklingen fra æg til voksen forløber gennem en række larvestadier og et puppe stadium. Sommerfuglelarver er langstrakte, med en veludviklet hovedkapsel og bidende munddele. De har tre par korte, leddelte ben på brystleddene og på bagkroppen er der 5 par gangvorter med små kitinkroge.

Man kender omkring 40 forskellige sommerfuglearter, som lejlighedsvis kan gøre skade på levnedsmidler. De fleste af dem er ret sjældne, men når de optræder kan de gøre betydelig skade. Flertallet tilhører familien af halvmøl. Det er ret små, uanselige arter, som ofte er svære at kende fra hinanden. Det gælder både larverne og de voksne møl. Når det er lyst er de voksne møl meget lidt aktive. I tusmørke flyver de livligt omkring for at finde en mage eller for at finde et egnet sted at lægge æg. De voksne møl gør i sig selv ikke skade på varerne. Få timer efter at det voksne møl er kommet ud af puppen og har parret sig begynder æglægningen. Æggene lægges normalt direkte i varen. Er varen indpakket på en sådan måde, at lugten trænger ud gennem små sprækker, vil det være ved disse sprækker æggene lægges. De små nyklækkede larver vil så selv kunne finde vej ind gennem sprækkerne. Varer i tætte, ubeskadigede emballager er beskyttede mod mølangreb.

Nyklækkede larver begynder straks at spinde og æde. Spindtråde i varer viser med sikkerhed, at det er møllarver, der har været på spil. Spindtråden, en slags silke, afsættes fra en tap på larvens underlæbe. Den er klæbrig og det larven lever i og dens ekskrementer hænger fast i tråden. Ligesom de voksne møl er også larverne lyssky, men når de er blevet store kravler de normalt ud til overfladen af det, de har levet i. De kan på dette tidspunkt nemt gnave sig igennem papir og plastic, som spærrer dem vejen. De forpupper sig enten på varens overflade eller begiver sig på vandring, ofte op ad væggene, for at finde en revne eller sprække, hvor de i ro og mag kan forpuppe sig. Forpupningen indledes ofte med at larven spinder et tæt hylster uden om sig.

Møllarver er ret grådige og ikke særlig kræsne. Praktisk talt alle former for korn, mel og andre kornprodukter, bagerivarer, tørret frugt, nødder, chokolade og marcipan kan stå på deres spiseseddel; men det vil i reglen være sådan, at de enkelte mølarter har specialiseret sig i bestemte varer. Varer med spindtråde i massevis er uanvendelige. Bortset fra det, er der ikke egentlige hygiejniske problemer forbundet med møl og møllarver, men varerne bliver ulækre og selv en enkelt møllarve i et stykke chokolade kan udløse kraftige reaktioner fra kunder. Varer med møl er ikke velkomne ret mange steder. Da møl og især møllarver kan være meget svære at bestemme, selv for entomologer og da de mange karantæneregler givetvis har til formål at undgå import af levnedsmiddelædende møl i det hele taget, må man i praksis regne med, at et vareparti med møllarver – uanset art – vil blive behandlet som karantænesag i de importlande, der har møl på karantænelisterne.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel