Det er en gammel erfaring, at fluerne i køkkenet helst vil sidde på det lune komfur. Stuefluer foretrækker at sidde på genstande og flader, hvor temperaturen er omkring 35 °C. På samme måde vil alle andre insekter, hvis de har mulighed for at vælge, opsøge en bestemt temperaturzone. Den foretrukne temperatur vil normalt være den, hvor udviklingen går hurtigst. Det er derimod ikke den temperatur, dyrene lever længst ved. Dyr klarer sig ikke i konkurrencen ved at blive meget gamle, men ved hurtigst muligt at få sat mest muligt afkom i verden.
Den temperatur, en art vil vælge, afspejler en tilpasning til det klima, dyret oprindeligt hører hjemme i. De dyr, der kun kan udvikle sig ved temperaturer, der er højere end dem, vi har udendørs her i landet, er indført fra varmere klimaer. Det gælder mange af levnedsmiddelskadedyrene.
Fugle og pattedyr er ikke egentlig temperaturafhængige. De opretholder en indre, konstant temperatur, er ensvarme. Når de ydre omgivelser er kolde er deres stofskifte tilsvarende højere. Det er en af grundene til at gifte virker stærkest på ensvarme dyr når det er koldt. Hos insekter og mider er det lige modsat.
Når det gælder mulighederne for at overleve og formere sig kan man inddele insekters og miders temperaturreaktioner i om det er for koldt, tilpas eller for varmt.
For koldt
Nogle lagermider kan være aktive og formere sig ved 4 °C.
Insekter i levnedsmidler kræver lidt mere varme for at kunne formere sig. Som en tommelfingerregel kan man regne med. at man ikke bliver generet af lagerinsekter hvis temperaturen i varer og lokaler holdes under 10 – 12 °C. Hvis temperaturen sænkes bliver dyrene langsommere for til sidst at stivne i bevægelsen. De stadier. der er bestemt til overvintring, vågner op når det bliver varmt igen. De øvrige stadier dør efter kortere eller længere tids stivnen. Insekter og mider indeholder vand. Derfor kunne man måske forvente, at et mildt frostvejr ville forårsage dyrenes død på grund af indre isdannelser. Dyrene tåler imidlertid i nogen grad underafkøling såedes at isdannelsen først finder sted et godt stykke under frysepunktet.
Tilpas
I et relativt langt og sammenhængende temperaturområde kan dyrene leve og formere sig når deres øvrige livsbetingelser er opfyldt. Den ved selvvalg foretrukne temperatur samt den temperatur, hvor udviklingshastigheden er størst, plejer at ligge i den varmeste del af dette område. I forsøg, hvor kun temperaturen er varieret, fremgår det, at en insektarts udviklingstid ganget med temperaturen, dvs. varmesummen, er en næsten konstant størrelse.
For varmt
Insekter overlever normalt ikke temperaturer, der ligger mere end blot fem grader over den højeste af de temperaturer, hvor de lige kan formere sig. Det svævende spørgsmål er så, hvor længe de er om at uddø dvs. hvor lang tid denne temperatur skal holdes inden insektbestanden, for eksempel i en vare, er udryddet. Det kan være et spørgsmål om både dage og uger idet der kan være en betydelig spredning på hvad de enkelte dyr og stadier kan tåle. Normalt vil man sigte mod at opvarme dyrene så meget, at spredningen i deres varmedødelighed bliver meget lille. Lignende argumenter gælder når man vil slå dyr ihjel med kulde. Det har vist sig i praksis, at opvarmning til 55 °C tør varme er tilstrækkeligt til at slå alle arter af levnedsmiddelskadedyr ihjel.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"