• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / Lidt om dyrenes bygning og opførsel / Temperaturen

Temperaturen

Udviklingstider for kornsnudebillens æg
Udviklingstider for kornsnudebillens æg. larve og puppe ved forskellige temperaturer. Kurvernes form er stort set ens for alle insekter og mider. Temperaturer og tidsfaktorer er dog forskellige.

Det er en gammel erfaring, at fluerne i køkkenet helst vil sidde på det lune komfur. Stuefluer foretrækker at sidde på genstande og flader, hvor temperaturen er omkring 35 °C. På samme måde vil alle andre insekter, hvis de har mulighed for at vælge, opsøge en bestemt temperaturzone. Den foretrukne temperatur vil normalt være den, hvor udviklingen går hurtigst. Det er derimod ikke den temperatur, dyrene lever længst ved. Dyr klarer sig ikke i konkurrencen ved at blive meget gamle, men ved hurtigst muligt at få sat mest muligt afkom i verden.

Den temperatur, en art vil vælge, afspejler en tilpasning til det klima, dyret oprindeligt hører hjemme i. De dyr, der kun kan udvikle sig ved temperaturer, der er højere end dem, vi har udendørs her i landet, er indført fra varmere klimaer. Det gælder mange af levnedsmiddelskadedyrene.

Fugle og pattedyr er ikke egentlig temperaturafhængige. De opretholder en indre, konstant temperatur, er ensvarme. Når de ydre omgivelser er kolde er deres stofskifte tilsvarende højere. Det er en af grundene til at gifte virker stærkest på ensvarme dyr når det er koldt. Hos insekter og mider er det lige modsat.

Når det gælder mulighederne for at overleve og formere sig kan man inddele insekters og miders temperaturreaktioner i om det er for koldt, tilpas eller for varmt.

For koldt
Nogle lagermider kan være aktive og formere sig ved 4 °C.

Insekter i levnedsmidler kræver lidt mere varme for at kunne formere sig. Som en tommelfingerregel kan man regne med. at man ikke bliver generet af lagerinsekter hvis temperaturen i varer og lokaler holdes under 10 – 12 °C. Hvis temperaturen sænkes bliver dyrene langsommere for til sidst at stivne i bevægelsen. De stadier. der er bestemt til overvintring, vågner op når det bliver varmt igen. De øvrige stadier dør efter kortere eller længere tids stivnen. Insekter og mider indeholder vand. Derfor kunne man måske forvente, at et mildt frostvejr ville forårsage dyrenes død på grund af indre isdannelser. Dyrene tåler imidlertid i nogen grad underafkøling såedes at isdannelsen først finder sted et godt stykke under frysepunktet.

Tilpas
I et relativt langt og sammenhængende temperaturområde kan dyrene leve og formere sig når deres øvrige livsbetingelser er opfyldt. Den ved selvvalg foretrukne temperatur samt den temperatur, hvor udviklingshastigheden er størst, plejer at ligge i den varmeste del af dette område. I forsøg, hvor kun temperaturen er varieret, fremgår det, at en insektarts udviklingstid ganget med temperaturen, dvs. varmesummen, er en næsten konstant størrelse.

For varmt
Insekter overlever normalt ikke temperaturer, der ligger mere end blot fem grader over den højeste af de temperaturer, hvor de lige kan formere sig. Det svævende spørgsmål er så, hvor længe de er om at uddø dvs. hvor lang tid denne temperatur skal holdes inden insektbestanden, for eksempel i en vare, er udryddet. Det kan være et spørgsmål om både dage og uger idet der kan være en betydelig spredning på hvad de enkelte dyr og stadier kan tåle. Normalt vil man sigte mod at opvarme dyrene så meget, at spredningen i deres varmedødelighed bliver meget lille. Lignende argumenter gælder når man vil slå dyr ihjel med kulde. Det har vist sig i praksis, at opvarmning til 55 °C tør varme er tilstrækkeligt til at slå alle arter af levnedsmiddelskadedyr ihjel.

 

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel