• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / De enkelte arter / Kakerlakker / Den tyske kakerlak

Den tyske kakerlak

Lat: Blatella germanica – No: tysk kakerlakk – Sv: tysk kackerlacka – En: German cockroach – Ty: Deutsche Schabe, Hausschabe

Sæson for Tysk Kakerlak
Sæson for Tysk Kakerlak

Tysk kakerlakDen almindeligste af de kakerlakker, som optræder i forbindelse med fødevarer her i landet. Den bliver ca. 12 mm lang og har veludviklede dækvinger, som dækker hele bagkroppen. Brystskjoldet er gulbrunt med to mørke striber. Under dækvingerne ligger de ret veludviklede flyvevinger. De bruges ikke til at flyve med, men benyttes en sjælden gang som en slags svæveplaner, når kakerlakken springer fra borde og hylder ned på gulvet. Kakerlakkerne er altædende, men man finder dem sjældent i selve fødevarerne. De er aktive når det er mørkt. Når det er lyst sidder de gerne i revner og sprækker i nærheden af ovne, varmerør, køleskabsmotorer og andre steder, hvor de kan finde de temperaturer på mellem 25 og 33 oC, som de helst vil opholde sig ved.

Tysk kakerlak, hun med ægkapsel
Tysk kakerlak, hun med ægkapsel

Kakerlakker er selskabelige dyr. Et stof, der virker tiltrækkende og samlende på dem, udskilles fra nogle kirtler i tarmen og frigøres siden hen fra ekskrementerne. Parringsadfærden styres også af duftsignaler. Hunnen udskiller duftstoffer, som i ringe koncentration virker tiltrækkende på hanner, medens højere koncentrationer af det samme duftstof udløser selve parringsspillet. Disse tiltrækkende duftstoffer, feromoner, anvendes i nogle kakerlakfælder.Hunnerne lægger deres æg i brune kapsler. Ægkapslerne er inddelt i 30-40 små rum, der hver indeholder et æg. Hos den tyske kakerlak bærer hunnen rundt med kapslen – stikkende ud af kønsåbningen – lige til ungerne begynder at myldre ud. Udviklingen forløber gennem 6 -7 nymfestadier, som er forholdsvis bredere og mere mørkt farvede end de voksne dyr. De små nymfer kan gemme sig i sprækker, som kun er 1,6 mm brede (en gravid hunkakerlak skal bruge 4,5 mm). Udviklingen tager godt 2 måneder ved 30 oC, medens den tager et halvt år ved 21 °C. Tyske kakerlakker: har det bedst på fugtige, varme steder med adgang til vand. De klatrer godt og kan findes overalt i lokaler, fra gulv til loft. Spredningen sker her i landet ganske overvejende passivt. Dyrene fragtes omkring i varer eller med

tom emballage. Hulrummene i ølkasser er for eksempel gode gemmesteder for kakerlakker. Kakerlakker kan beskadige fødevarer ved at gnave af dem, ved at forurene dem med deres ekskrementer og ved den ubehagelige lugt, som kakerlakker har. Hertil kommer, at det i almindelighed er en dårlig reklame for et firma at der følger kakerlakker med varerne.

Livscyklus for tysk kakerlak

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel