Levnedsmiddeldyr kommer til os i en stadig strøm med importerede varer fra sydligere beliggende lande. Dyrene fordeler sig langs hele distributionsvejen på en sådan måde, at man kun undtagelsesvis kan spore kilden til den oprindelige infektion. Et ansvar kan være svært at placere medmindre dyrene opdages i importerede varer inden disse kan være blevet smittet fra eventuelle lokale bestande af samme arter her i landet.
De største varemængder transporteres ad søvejen. Når skibe anløber britisk eller tysk havn bliver ladningerne grundigt undersøgt for levnedsmiddelskadedyr. I de nordiske lande findes denne kontrol ikke. Det er også tvivlsomt om en sådan kontrol vil have nogen væsentlig effekt. De arter, der importeres i størst mængde er nemlig fortsat ret sjældne som levnedsmiddelskadedyr her i det kølige Nordeuropa. Det gælder både for de lande, som har importkontrol og for de lande, hvor denne kontrol mangler. Man må gå ud fra at størstedelen af de importerede levnedsmiddelskadedyr dør kort tid efter ankomsten enten fordi, der er for koldt eller også fordi de følger med varerne og muligvis bliver spist sammen med dem.
En mindre del af de importerede skadedyr kan imidlertid være så heldige at blive anbragt i varme omgivelser, som giver dem mulighed for at etablere sig. Det er disse importerede dyr, der sammen med enkelte dyr fra den danske natur, udgør vore levnedsmiddelskadedyr.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"