I Tyskland fandt man i 1934 en ukendt bille i et parti violfrø. Den blev beskrevet for videnskaben under navnet Tribolium destructor. Det viste sig senere at være en sjælden, afrikansk art, hjemmehørende i Etiopien, som åbenbart var kommet på afveje. Det ser ud til at Tribolium destructor, lysolbillen, aldrig nåede at etablere sig i Tyskland, og i flere af de i øvrigt grundige bøger om tyske skadedyr er den end ikke omtalt. I Sverige dukker lysolbillen op i 1936 i et parti fuglefrø, som var iblandet majs, leveret fra Tyskland. I perioden op til 1943 registreres billens tilstedeværelse i et halvt hundrede tilfælde og sidenhen har den været en veletableret synanthrop i Sverige.
I 1943 meldes om det første danske tilfælde af lysolbiller i et privathjem, men først 13 år senere begynder billerne at vise sig regelmæssigt i køkkener og spisekamre her i landet. I 1956 kunne man for eksempel se en stor bestand, der levede i gulvrevnerne i en lejlighed, der var fyldt med burfugle. Herfra spredte lysolbillerne sig til de øvrige lejligheder i ejendommen. I lejligheden nedenunder kunne beboerne hver dag indsamle et halvt hundrede biller. Meget tyder på at lysolbillen har faet hjælp til at etablere sig her i landet ved at blive spredt med pakninger af fuglefrø. Det vides, at en fuglefodergrossist i perioden 1954 – 1958 havde sine lagerrum grundigt inficeret med lysolbiller. Det kunne være efterkommere af disse biller, vi stadig ser i Danmark.
I England har lysolbillen endnu ikke vist sig som et egentligt skadedyr. Spredte fund i lagre i London blev registreret i 1962-1965. Dyrene blev fundet på eller i giftig lokkemad udlagt mod gnavere. Besøg hos det firma, der havde leveret havregrynene til lokkemaden, gav intet resultat i første omgang. Syv år senere fandt man i firmaets lokaler en lille bestand af lysolbiller, som efter det britiske skadedyrlaboratoriums skøn måtte stamme fra de oprindeligt inficerede havregryn.
Lysolbillen er i dag et almindeligt skadedyr i levnedsmidler i Danmark, Norge, Finland og Sverige, men er praktisk talt ukendt i de fleste andre lande. I Canada, Tyskland og den tidligere Sovjetunion ses den lejlighedsvis i huse og lagre, men betragtes der som en sjælden og forholdsvis harmløs art. Engelske forskere peger på, at de temmelig høje indendørstemperaturer i Danmark – ikke under 20 °C om vinteren – kan være en af forklaringerne på lysbillens skandinaviske udbredelse. Billen udvikler sig ikke ved temperaturer, som er lavere end 15-17 oC og den har sin korteste udviklingstid ved 30 °C. I levevis minder lysolbillen om vor hjemlige melbille, som den også ligner i udseende. Melbillen lever ofte i fuglereder og lysolbillens udbredelse har nok også at gøre med dens appetit på de ting, fugle fodres med, samt de temperaturer, man holder i forbindelse med indendørs burfugle. Mærkeligt nok er lysolbillen ikke almindelig i verdenshandlen. Den britiske importstatistik, som allerede er nævnt nogle gange, omfatter lange lister over billearter, som er blevet set i over 100.000 skibsladninger til britiske havne. Listerne, der er udarbejdet af billeeksperter, nævner ikke lysolbillen en eneste gang!