• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / Hvor kommer dyrene fra? / Historien om lysolbillen

Historien om lysolbillen

Voksen lysolbille
Voksen lysolbille

I Tyskland fandt man i 1934 en ukendt bille i et parti violfrø. Den blev beskrevet for videnskaben under navnet Tribolium destructor. Det viste sig senere at være en sjælden, afrikansk art, hjemmehørende i Etiopien, som åbenbart var kommet på afveje. Det ser ud til at Tribolium destructor, lysolbillen, aldrig nåede at etablere sig i Tyskland, og i flere af de i øvrigt grundige bøger om tyske skadedyr er den end ikke omtalt. I Sverige dukker lysolbillen op i 1936 i et parti fuglefrø, som var iblandet majs, leveret fra Tyskland. I perioden op til 1943 registreres billens tilstedeværelse i et halvt hundrede tilfælde og sidenhen har den været en veletableret synanthrop i Sverige.

Larve fra lysolbille
Larve fra lysolbille

I 1943 meldes om det første danske tilfælde af lysolbiller i et privathjem, men først 13 år senere begynder billerne at vise sig regelmæssigt i køkkener og spisekamre her i landet. I 1956 kunne man for eksempel se en stor bestand, der levede i gulvrevnerne i en lejlighed, der var fyldt med burfugle. Herfra spredte lysolbillerne sig til de øvrige lejligheder i ejendommen. I lejligheden nedenunder kunne beboerne hver dag indsamle et halvt hundrede biller. Meget tyder på at lysolbillen har faet hjælp til at etablere sig her i landet ved at blive spredt med pakninger af fuglefrø. Det vides, at en fuglefodergrossist i perioden 1954 – 1958 havde sine lagerrum grundigt inficeret med lysolbiller. Det kunne være efterkommere af disse biller, vi stadig ser i Danmark.

I England har lysolbillen endnu ikke vist sig som et egentligt skadedyr. Spredte fund i lagre i London blev registreret i 1962-1965. Dyrene blev fundet på eller i giftig lokkemad udlagt mod gnavere. Besøg hos det firma, der havde leveret havregrynene til lokkemaden, gav intet resultat i første omgang. Syv år senere fandt man i firmaets lokaler en lille bestand af lysolbiller, som efter det britiske skadedyrlaboratoriums skøn måtte stamme fra de oprindeligt inficerede havregryn.

Lysolbillen er i dag et almindeligt skadedyr i levnedsmidler i Danmark, Norge, Finland og Sverige, men er praktisk talt ukendt i de fleste andre lande. I Canada, Tyskland og den tidligere Sovjetunion ses den lejlighedsvis i huse og lagre, men betragtes der som en sjælden og forholdsvis harmløs art. Engelske forskere peger på, at de temmelig høje indendørstemperaturer i Danmark – ikke under 20 °C om vinteren – kan være en af forklaringerne på lysbillens skandinaviske udbredelse. Billen udvikler sig ikke ved temperaturer, som er lavere end 15-17 oC og den har sin korteste udviklingstid ved 30 °C. I levevis minder lysolbillen om vor hjemlige melbille, som den også ligner i udseende. Melbillen lever ofte i fuglereder og lysolbillens udbredelse har nok også at gøre med dens appetit på de ting, fugle fodres med, samt de temperaturer, man holder i forbindelse med indendørs burfugle. Mærkeligt nok er lysolbillen ikke almindelig i verdenshandlen. Den britiske importstatistik, som allerede er nævnt nogle gange, omfatter lange lister over billearter, som er blevet set i over 100.000 skibsladninger til britiske havne. Listerne, der er udarbejdet af billeeksperter, nævner ikke lysolbillen en eneste gang!

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2022 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel