De fleste insekter lægger æg. Hos nogle insekter, for eksempel kakerlakker og fårekyllinger ligner ungerne de voksne en hel del. De har dog ikke vinger, deres kønsorganer er ikke udviklede og de har ofte en anden kropsform og farve end de voksne. De gennemgår en række stadier og kommer efterhånden til at ligne de voksne dyr mere og mere. Denne form for udvikling kaldes ufuldstændig forvandling.
Hos andre insektgrupper finder vi fuldstændig forvandling. Det gælder for eksempel fluer, biller og sommerfugle. Her går udviklingen igennem en række larvestadier, som ikke har den fjerneste lighed med de voksne dyr. Udviklingen til voksenstadiet sker for deres vedkommende i et specielt stadium, puppen. Når det voksne insekt kommer ud af puppen vokser det ikke mere. Små kakerlakker kan altså godt være kakerlakker, som endnu ikke er blevet voksne, medens små fluer, der flyver omkring, ikke er de store fluers unger.
Insekternes udvikling og forvandling styres af hormoner. Hormonerne dannes i særlige kirtler bl. a. på hjernens underside og i forbrystet. De fordeles med blodvæsken. Det er et bestemt hormon, hudskiftehormonet, der sætter gang i hudskiftet.
Det dannes ganske vist i kirtler i forbrystet, men man har kunnet vise at hormonproduktionen i disse kirtler styres af et hormon, der dannes af kirtler i hjernen. Foruden disse to hormoner spiller det såkaldte ungdomshormon, juvenilhormonet, en afgørende rolle ved hudskifterne. Det udskilles af et vedhæng på hjernen og det er mængden af juvenilhormon i blodvæsken, der bestemmer hvilket stadium en larve går ind i næste gang, den skifter hud.
Hos unge larver er juvenilhormonet til stede i stor mængde, men efterhånden som larverne bliver ældre aftager produktionen og når hormonmængden er kommet ned under en vis værdi begynder larven at gå over i puppestadiet.
Kendskabet til disse processer har stor praktisk værdi. Syntetisk fremstillede insekthormoner kan i nogle tilfælde anvendes i insektbekæmpelse uden at være farlige for mennesker. Sprøjtet på dyrenes levesteder eller i bittesmå mængder blandet i lokkemad kan de bringe kludder i vitale processer, så dyrenes udvikling hæmmes eller så dyrene simpelthen dør af det.