Lat: Tyrolichus casei – No: ostemidd – Sv: ostor – En: cheese mite – Ty: Käsemilbe
Op til 0,7 mm lang, hvidlig med gullige eller røde ben. Ostemiden er den almindeligste af de mider, der lever på ost og hvor oste lagres. Ostemiden foretrækker substrater med lettilgængelig protein- og fedtrig næring. Den kan ikke grave i ost, men angriber oste på steder, hvor der i forvejen er revner. Arten er 15 -18 dage om sin udvikling og ligner både med hensyn til livscyklus, formeringsevne og skadevirkning sveskemiden.
Da oste i Danmark sjældent når at blive gamle, da kvalitetskontrollen er god og da oste i dag er beskyttede af midetætte overtræk, er ostemiden ikke længere så almindelig, som den tidligere var. Ved fejl i paraffineringen eller dårlig indpakning, med efterfølgende opbevaring i fugtige lokaler i længere tid, er betingelserne for ostemiderne til stede.
På angrebne oste kan man se brunlige ophobninger af døde mider, tomme huder og masser af ekskrementer. Det vil være op til forbrugerne om disse ostemider kan tolereres eller ej. Moderne mennesker er dem nok helst foruden, men i bestemte oste (i Tyskland) indgår ostemidekulturer som smagsstof. Når der tales om oste, der er så levende “at de kommer når man fløjter” og “kan gå selv” er det næppe den lillebitte, langsomme og uanselige ostemide man tænker på, men snarere ostefluernes store, livlige larver
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"