6. Kemisk bekæmpelse

Alle bekæmpelsesmidler, som bringes på markedet, skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Der skal være en analysedeklaration og en af miljøstyrelsen godkendt brugsanvisning pa etiketten. Etikettens tekst skal tages bogstaveligt for midlerne må kun anvendes på den måde, som er angivet på etiketten.

Hvis målgruppen er ”insekter” kan man formodentlig også anvende dette middel til bekæmpelse af andre tilsvarende landlevende leddyr, for eksempel bænkebidere og mider, selv om de teknisk set ikke er insekter

Vurderingen og godkendelsen af aktivstofferne sker i de Europæiske Fællesskabers regie, men det er miljøstyrelserne i hvert enkelt medlemsland, der fastsætter vilkårene for stoffernes anvendelse.

De kemiske bekæmpelsesmidler, man må anvende i Danmark er anført på Miljøstyrelsens liste over godkendte bekæmpelsemidler (biocider) og de, der er relevante i forbindelse med levnedsmiddelskadedyr finder man i grupperne ”Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr” og ”Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og mosegrise”

Aktivstofferne i de for øjeblikket godkendte kemiske bekæmpelsesmidler mod insekter er: Aluminiumphosphid, Azamethiphos, Cyfluthrin, Cypermethrin, Cyromazin, Deltamethrin, Esobiothrin, Fipronil, Imidacloprid, Lambda-cyhalothrin, Permethrin I + II, Spinosad og Triflumuron.

Aktivstofferne i de lige nu godkendte kemiske bekæmpelsesmidler midler mod mus og rotter er: Brodifacoum, Bromadiolon, Chloralose, Coumatetralyl, Difenacuom, Difethialon og Flocoumafen

Resistens

Dyr kan udvikle resistens (modstandsdygtighed) mod de gifte, vi bruger mod dem. Det er ikke det enkelte individ, som bliver resistent. Resistensen opstår fordi bekæmpelsen fjerner de dyr, som lader sig slå ihjel af midlet. Derved skaber man plads for de individer, som tåler giften bedst, og når de siden hen bliver til mange har man de resistente bestande. Resistens er noget relativt og betyder i de fleste tilfælde blot, at dyrene tåler større og større doser af et bestemt bekæmpelsesmiddel.

Bekæmpelsesforsøg, der slår fejl, behøver ikke nødvendigvis at betyde, at dyrene er blevet resistente, selv om det ofte siges. Resistens kan kun vises ved laboratorieforsøg under standardiserede og kontrollerede betingelser. Dyr kan se resistente ud når de kravler videre efter at have fået giften på sig, men forklaringen er som regel, at syntetiske insektgifte virker ret langsomt, men til gengæld sikkert.

I Danmark er der resistens over for visse bekæmpelsesmidler hos den brune rotte, stuefluen samt hos den tyske kakerlak.