• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse / C. Forebyggelse og bekæmpelse / 6. Kemisk bekæmpelse

6. Kemisk bekæmpelse

Alle bekæmpelsesmidler, som bringes på markedet, skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Der skal være en analysedeklaration og en af miljøstyrelsen godkendt brugsanvisning pa etiketten. Etikettens tekst skal tages bogstaveligt for midlerne må kun anvendes på den måde, som er angivet på etiketten. Hvis målgruppen er ”insekter” kan man formodentlig også anvende dette middel til bekæmpelse af andre tilsvarende landlevende leddyr, for eksempel bænkebidere og mider, selv om de teknisk set ikke er insekter

Vurderingen og godkendelsen af aktivstofferne sker i de Europæiske Fællesskabers regie, men det er miljøstyrelserne i hvert enkelt medlemsland, der fastsætter vilkårene for stoffernes anvendelse. De kemiske bekæmpelsesmidler, man må anvende i Danmark er anført på Miljøstyrelsens liste over godkendte bekæmpelsemidler (biocider) og de, der er relevante i forbindelse med levnedsmiddelskadedyr finder man i grupperne ”Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr” og ”Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og mosegrise”

Aktivstofferne i de for øjeblikket godkendte kemiske bekæmpelsesmidler mod insekter er: Aluminiumphosphid, Azamethiphos, Cyfluthrin, Cypermethrin, Cyromazin, Deltamethrin, Esobiothrin, Fipronil, Imidacloprid, Lambda-cyhalothrin, Permethrin I + II, Spinosad og Triflumuron.

Aktivstofferne i de lige nu godkendte kemiske bekæmpelsesmidler midler mod mus og rotter er: Brodifacoum, Bromadiolon, Chloralose, Coumatetralyl, Difenacuom, Difethialon og Flocoumafen

Resistens
Dyr kan udvikle resistens (modstandsdygtighed) mod de gifte, vi bruger mod dem. Det er ikke det enkelte individ, som bliver resistent. Resistensen opstår fordi bekæmpelsen fjerner de dyr, som lader sig slå ihjel af midlet. Derved skaber man plads for de individer, som tåler giften bedst, og når de siden hen bliver til mange har man de resistente bestande. Resistens er noget relativt og betyder i de fleste tilfælde blot, at dyrene tåler større og større doser af et bestemt bekæmpelsesmiddel.

Bekæmpelsesforsøg, der slår fejl, behøver ikke nødvendigvis at betyde, at dyrene er blevet resistente, selv om det ofte siges. Resistens kan kun vises ved laboratorieforsøg under standardiserede og kontrollerede betingelser. Dyr kan se resistente ud når de kravler videre efter at have fået giften på sig, men forklaringen er som regel, at syntetiske insektgifte virker ret langsomt, men til gengæld sikkert. I Danmark er der resistens over for visse bekæmpelsesmidler hos den brune rotte, stuefluen samt hos den tyske kakerlak.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel