• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i levnedsmidler / Lidt om dyrenes bygning og opførsel / Insekternes ydre

Insekternes ydre

Vingede insekters opbygning
Sådan er de fleste vingede insekter bygget.
a: følehorn, b: bugplade, c: hofte, ce: halonok, f: lår, g: gat, den fælles udførselsgang for tarmen og for det, der hos os svarer til urinvejene, h: hoved med facetøjne og pandeøjne, ha: parringstang, p: forbrystet, som i reglen er ret stort, pe: penis (kun hos hanner), r: rygplade, sp1: forreste åndehul, sp10: bageste åndehul, t: hoftering, ta: fod, som i reglen er flerleddet og ender i kløer, ti: skinneben, v1: forreste vinge (fluer flyver med forvingerne. Hos billerne er forvingerne stive dækvinger), v2: bageste vinge (hos fluerne er bagvingerne omdannet til små svingkøller. Billerne bruger bagvingerne til at flyve med, (sommerfuglene bruger begge vingepar som flyvevinger, I-IX og X er første, niende og tiende bagkropsled. De blødere dele af hudskelettet, ledhudene, er vist prikkede.

I modsætning til hvirveldyrene har insekterne deres skelet udvendigt. Det, der svarer til vores overhud, er ret simpelt bygget og uden på overhuden er der et hudskelet. Det består af et system af plader og rør, som indbyrdes er forbundne med tyndere, elastisk hud. Det bevirker, at plader og rør kan bevæges i forhold til hinanden, det samme princip som i en gammeldags ridderrustning. Hudskelettet består bl. a. af kitin og protein. Kitin er et meget elastisk stof, der kemisk set minder om cellulose. Kitinen udgør grundlaget i hudskelettet i form af mikroskopiske tråde. Den anden hovedbestanddel, protein, er anbragt mellem kitintrådene.

Et insektlegeme omfatter tre afsnit: Hovedet, brystet og bagkroppen. På hovedet er der to store sammensatte øjne, der hver består af et stort antal mindre facet-øjne. Hos mange insekter er der derudover nogle små øjne, 1-3 i antal, midt på hovedet. Hovedet bærer fortil et par følehorn eller antenner. De er leddelte og kan være meget forskelligt udformet hos de enkelte arter. Nogle er kamformede, andre kølleformede eller børsteformede og hos kakerlakker og farekyllinger kan man se elegante, piskeformede følehorn.

Munden er omgivet af flere par munddele, som egentlig er en slags omdannede lemmer. De kan også være ret forskelligt udformede hos de forskellige insektgrupper. Hovedparten af levnedsmiddelskadedyrene har bidende munddele.

Brystet består af tre led: forbryst, mellembryst og bagbryst. De kan være mere eller mindre sammenvoksede. Hvert brystled bærer et par ben og da bagkroppen i reglen mangler lemmer vil det typiske antal ben hos voksne insekter være seks. Det enkelte ben består af hoften, hofteringen, låret, skinnebenet og foden. Hos de fleste insekter består foden af fem led og det yderste led ender i to bevægelige kløer. Foruden benene bærer brystet hos de fleste insekter to par vinger. Det ene par sidder fast på mellembrystet og det andet på bagbrystet. Vingerne er i almindelighed tynde, gennemsigtige, ufarvede plader, som afstives af et system af tykkere ribber. Hos nogle insekter er vingerne hårede og hos sommerfuglene er der en tæt beklædning af flade, skællignende hår. Hos billerne er det forreste vingepar dækvinger, hvis opgave overvejende er at beskytte bagvinger og bagkrop når insektet ikke flyver.

Hos nogle insektgrupper, for eksempel myrer, er der en indsnøring mellem bryst og bagkrop. De enkelte led i bagkroppen er beklædt med en rygplade og en tilsvarende bugplade, der på siderne er forbundet af en blød ledhud. Oprindeligt er bagkroppen dannet af 12 led, mens hos flertallet af insekterne er antallet reduceret. Nogle af de bageste led er udformet i forplantningens tjeneste og på det sidste led sidder gattet. I almindelighed mangler insekter ben på bagkroppen, men hos sølvkræ er der omdannede lemmer på nogle af bagkropsleddene. Hos larver af sommerfugle bærer nogle af bagkropsleddene såkaldte gangvorter.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i levnedsmidler
    Indledning
    Et gammelt problem
    Skadedyrene konkurrerer med os om maden
    Skadedyr kan ødelægge varerne
    Hvorfor ikke bare spise dyrene med?
    Nogle smådyr er usunde at spise
    Allergi over for levnedsmiddelskadedyr
    Smittespredning
    Hvor kommer dyrene fra?
    Synanthrope arter
    (1) Husmiden og kornmiden
    (2) Ovnfisken og sølvkræet
    (3) Den tyske kakerlak og skovkakerlakken
    (4) Kastaniebrun rismelbille og almindelig rismelbille
    (5) Jordnøddebillen og den savtakkede kornbille
    (6) Tobaksbillen og brødbillen
    (7) Rissnudebillen og kornsnudebillen
    (8) Faraomyren og den sorte havemyre
    Historien om lysolbillen
    Dyr i fuglereder
    Skimmelfaunaen
    Lidt om dyrenes bygning og opførsel
    Insekternes ydre
    Insekternes indre
    Insekternes udvikling
    Insekternes sanser
    Om hensigtsmæssig adfærd
    Vand og fugtighed
    Temperaturen
    Det, dyrene lever af og lever I
    Luften
    Om mider
    Insektplanche og Identifikation
    De enkelte arter
    Mider
    Melmiden
    Kornmiden
    Husmiden
    Kødmiden
    Sveskemiden
    Ostemiden
    Husstøvmiderne
    Rovmiden
    Sølvkræ
    Sølvkræet
    Ovnfisken
    Kakerlakker
    Den tyske kakerlak
    Den orientalske kakerlak
    Den brunstribede kakerlak
    Den amerikanske kakerlak
    Bekæmpelse af kakerlakker
    Fårekyllinger
    Ørentviste, den almindelige ørentvist
    Støvlus
    Sommerfugle
    Melmøllet
    Kakaomøllet
    Dadelmøllet
    Frømøllet
    Det tofarvede frømøl
    Kornbiller
    Den savtakkede kornbille
    Jordnøddebillen
    Den rustfarvede kornbille
    Melbiller
    Melbillen
    Den lille melbille
    Lysolbillen
    Rismelbillen
    Den kastaniebrune rismelbille
    Korngnaveren
    Borebiller
    Brødbillen
    Tobaksbillen
    Bostrychidae
    Kornkapucineren
    Snudebiller
    Kornsnudebillen
    Rissnudebillen
    Majssnudebillen
    Bønnebiller – Bønnebillen
    Kaffebønnebille
    Klannere
    Flæskeklanneren
    Husklanneren
    Hudeklanneren
    Khaprabillen
    Amerikansk klanner
    Myrebiller
    Den rødbenede koprabille
    Den rødbrystede koprabille
    Den blå koprabille
    Tyvbiller
    Den australske tyvbille
    Den almindelige tyvbille
    Messingtyven
    Den runde tyvbille
    Skimmelbiller
    Fluer
    Stuefluen
    Den lille stueflue
    Spyfluer
    Den store kødflue
    Ostefluen
    Bananfluer
    Årevingede insekter
    Den sorte havemyre
    Faraomyren
    Gedehamse (hvepse)
    Fugle
    Duen
    Gråspurven
    Forebyggelse og bekæmpelse af fugle
    Gnavere
    Husmusen
    Halsbåndmusen
    Musesikring
    Musebekæmpelse
    Den brune rotte
    Den sorte rotte
    Rottesikring
    Rottebekæmpelse
    Imaginære dyr
    Levnedsmiddelskadedyrenes nicher
    A: Skraldemands-nichen
    B: Frøæder-nichen
    C: Dødt plantevæv-nichen
    D: Søde ekskrementer-nichen
    E: Ådsel-nichen
    Forebyggelse og bekæmpelse, integreret bekæmpelse
    A. Inspektion af virksomheden og dens omgivelser
    Omgivelserne
    Lokalerne
    Undersøgelse af råvarer og levnedsmidler på stedet
    Prøvetagning
    Laboratoriemetoder til pavisning af skadedyr i fødevarer
    B. Problemformulering
    C. Forebyggelse og bekæmpelse
    1. Hensigtsmæssig indretning af virksomheden
    2. Hensigtsmæssig drift
    3. Udelukkelse, sikring af bygningerne
    4. Emballage
    5. Ikke-kemiske bekæmpelsesforanstaltninger
    6. Kemisk bekæmpelse
    D. Effektiv overvågning og kommunikation
    Nogle praktiske oplysninger
    Emneregister
    Zoologisk register

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel