a: følehorn, b: bugplade, c: hofte, ce: halonok, f: lår, g: gat, den fælles udførselsgang for tarmen og for det, der hos os svarer til urinvejene, h: hoved med facetøjne og pandeøjne, ha: parringstang, p: forbrystet, som i reglen er ret stort, pe: penis (kun hos hanner), r: rygplade, sp1: forreste åndehul, sp10: bageste åndehul, t: hoftering, ta: fod, som i reglen er flerleddet og ender i kløer, ti: skinneben, v1: forreste vinge (fluer flyver med forvingerne. Hos billerne er forvingerne stive dækvinger), v2: bageste vinge (hos fluerne er bagvingerne omdannet til små svingkøller. Billerne bruger bagvingerne til at flyve med, (sommerfuglene bruger begge vingepar som flyvevinger, I-IX og X er første, niende og tiende bagkropsled. De blødere dele af hudskelettet, ledhudene, er vist prikkede.
I modsætning til hvirveldyrene har insekterne deres skelet udvendigt. Det, der svarer til vores overhud, er ret simpelt bygget og uden på overhuden er der et hudskelet. Det består af et system af plader og rør, som indbyrdes er forbundne med tyndere, elastisk hud. Det bevirker, at plader og rør kan bevæges i forhold til hinanden, det samme princip som i en gammeldags ridderrustning. Hudskelettet består bl. a. af kitin og protein. Kitin er et meget elastisk stof, der kemisk set minder om cellulose. Kitinen udgør grundlaget i hudskelettet i form af mikroskopiske tråde. Den anden hovedbestanddel, protein, er anbragt mellem kitintrådene.
Et insektlegeme omfatter tre afsnit: Hovedet, brystet og bagkroppen. På hovedet er der to store sammensatte øjne, der hver består af et stort antal mindre facet-øjne. Hos mange insekter er der derudover nogle små øjne, 1-3 i antal, midt på hovedet. Hovedet bærer fortil et par følehorn eller antenner. De er leddelte og kan være meget forskelligt udformet hos de enkelte arter. Nogle er kamformede, andre kølleformede eller børsteformede og hos kakerlakker og farekyllinger kan man se elegante, piskeformede følehorn.
Munden er omgivet af flere par munddele, som egentlig er en slags omdannede lemmer. De kan også være ret forskelligt udformede hos de forskellige insektgrupper. Hovedparten af levnedsmiddelskadedyrene har bidende munddele.
Brystet består af tre led: forbryst, mellembryst og bagbryst. De kan være mere eller mindre sammenvoksede. Hvert brystled bærer et par ben og da bagkroppen i reglen mangler lemmer vil det typiske antal ben hos voksne insekter være seks. Det enkelte ben består af hoften, hofteringen, låret, skinnebenet og foden. Hos de fleste insekter består foden af fem led og det yderste led ender i to bevægelige kløer. Foruden benene bærer brystet hos de fleste insekter to par vinger. Det ene par sidder fast på mellembrystet og det andet på bagbrystet. Vingerne er i almindelighed tynde, gennemsigtige, ufarvede plader, som afstives af et system af tykkere ribber. Hos nogle insekter er vingerne hårede og hos sommerfuglene er der en tæt beklædning af flade, skællignende hår. Hos billerne er det forreste vingepar dækvinger, hvis opgave overvejende er at beskytte bagvinger og bagkrop når insektet ikke flyver.
Hos nogle insektgrupper, for eksempel myrer, er der en indsnøring mellem bryst og bagkrop. De enkelte led i bagkroppen er beklædt med en rygplade og en tilsvarende bugplade, der på siderne er forbundet af en blød ledhud. Oprindeligt er bagkroppen dannet af 12 led, mens hos flertallet af insekterne er antallet reduceret. Nogle af de bageste led er udformet i forplantningens tjeneste og på det sidste led sidder gattet. I almindelighed mangler insekter ben på bagkroppen, men hos sølvkræ er der omdannede lemmer på nogle af bagkropsleddene. Hos larver af sommerfugle bærer nogle af bagkropsleddene såkaldte gangvorter.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"