Kornkapucineren
Lat: Rhyzopertha dominica – No: kornborebille – Sv: kapucinerbagge – En: lesser grain borer – Ty: Getreidekapuziner
2 – 3 mm lang, rødbrun til sortbrun bille. Forbrystet er stort og afrundet fortil som en hætte, der på oversiden og i forkanten er dækket af små knopper. Knopperne hjælper til når den borer sine gange.
Hoved med munddele udgår fra forbrystets underside og ses ikke fra ryggen. Følehornene er 10-leddede og de tre yderste danner en tyktandet kam.
I troperne er den et frygtet skadedyr i hvede, majs, ris, hirse o.l. Den er ret sjælden i Danmark, men importeres somme tider med varer.
For at kunne udvikle og formere sig kræver den temperaturer på mere end 21 °C. Her landet kan den altså kun gøre skade på meget varme lagre. Såvel larver som biller gnaver uregelmæssige gange i kernerne.
Stærkt angrebne varer bliver støvede af boremel og får en karakteristisk, kraftig honninglugt. Bekæmpelsen kan foretages ved en nedkøling af partiet eller med giftgas.
Kornkapucinere med larve, der lever inde i kernen.
Om forfatterne til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i Levnedsmidler
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org
Thorkil E. Hallas
Cand.scient i biologi på Københavns Universitet.
Zoolog på allergiklinikken på Rigshospitalet (1998 - 2011).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Bekæmp miderne rigtigt"
- "Husstøvmide-allergi"
- "Lopper"
- "Hundepelsmider - lille årsag, stor kløe"