I Danmark er der ikke officielle prøvetagnings- eller prøveundersøgelsesstandarder med henblik på skadedyr, der angriber levnedsmidler. Antallet af prøver, deres størrelser og valget af undersøgelsesmetoder beror på den grad af sikkerhed, man ønsker. Ved den slags cost-benefit overvejelser bør man lade en zoolog være med til at definere problemet og foreslå løsninger, der passer til de enkelte tilfælde.
Prøver kan udtages som stikprøver af pakkede varer eller som gennemsnitsprøver efter almindeligt anvendte principper. Gennemsnitsprøver udtages bedst i forbindelse med at et vareparti flyttes. Ligger partiet fast kan prøverne hentes med et prøvespyd.
Levende dyr opfører sig anderledes end andre analyseobjekter og fordeler sig aldrig homogent i en vare. Ofte klumper de sig sammen i de dele af et vareparti, som er fugtigt, lunt eller gammelt. Hvis man vil være rimeligt sikker på at få eventuelle dyr med, kan det svare sig at tage de fleste prøver netop der. Mider, støvlus og andre dyr, der ikke tåler tørre omgivelser, vil kunne findes i prøverne fra et varepartis fugtigste dele. Hvis man – for at få en gennemsnitsprøve af hele partiet – blander fugtige og tørre partidele, kan man risikere at disse dyr dør, fordi der bliver for tørt for dem i gennemsnitsprøven. Det giver selvfølgelig et forkert billede af partiets tilstand. Levende dyr kan være ret omkringfarende. Det skal der tages hensyn til ved såvel prøvetagning som ved neddeling af prøvemateriale. Tætlukkede plastposer er – for kortere tid – tilstrækkelig sikring mod flugt. Undersøg prøverne snarest og opbevar dem indtil da ved stuetemperatur. Det er fristende at opbevare plasticposer med referenceprøver som dokumentation for levende dyr. Det bør man imidlertid kun gøre i kort tid. Prøverne er efter en tid så forandrede, at de ikke længere er repræsentative for det parti, de blev udtaget fra.